Dansk Kirke- og Bygningsarkitektur



Barok arkitektur: 1630 - 1740


Stildannelse og arkitekturkrav..

Bygmestre og arkitekters virke.

Kirkebyggeri.............................

Barokkens huse........................

Hillerød efter branden 1692......

København efter branden 1728

Palæerne...................................

Kirkens interiør.........................

Bygnings- og palæ-interiør.......

Barokke bygninger...................


Bruskbarok:    1630-1660

Louis XIV-stil: 1660-1740




Stildannelse og arkitekturkrav

op-pil

Stildannelsen blev til i Rom
Stilen blev til i Rom og var en videreudvikling af renæssancens antikke formsprog, forstærket med perspektiveffekter og stærkt følelsesbetonede virkemidler, overdådigt, pompøst og undertiden overlæsset.

Formsproget bliver uroligt
Barokken var en videreførelse af renæssancens antikke formsprog. Mens renæssancen tilstræbte ro og klarhed, var barokken urolig og bevæget. I det hele taget betød barokken en frigørelse fra renæssancens akademiske krav.

Symmetrien fastholdes
Midt i det tunge og overlæssede spil af former bevares dog en vis fasthed og orden, for så vidt som symmetrien fastholdes.

Særlige kendetegn
Særlige kendetegn var symmetri, orden / system, dybde, spænstighed, uforanderlighed / stabilitet.

Krav til formsproget
I arkitekturen anvendte man: pilastre, kraftige gesimser, afvalmede tage (valm) og mønstermurværk. Linjerne havde karakter af det lodrette og opadstræbende.

Menneskeskabt natur
I barokken havde man det syn på tilværelsen, at den jordiske verden ikke var den eneste virkelighed - men, at der også var en højere metafysiske virklighed. Fænomener som ustrukturede, tilfældige eller flygtige fænomener var bandlyste, hvilket tillige giver sig udslag i de mange symmetriske haver. I stedet søgte man det tankefulde og udspekulerede, hvor arkitekturen nærmest var en slags menneskeskabt natur, som ikke tillod nogen form for tilfældighed.

Kongen var en guddommelig enehersker
Samfundet var på det tidspunkt fastlagt af klasseskel og rangforordninger. Hos kongen blev selskaber og ceremonier holdt for at vise pomp og pragt. Bøndernes, herunder befolkningens modstand mod adelens privilegier skabte basis for tidens enevælde. Kongen var nu efter enevældens indførelse i 1660 blevet til en guddommelig enehersker, som sikrede ensartede love for hele landet.

Bevægede figurer i samspil med arkitektoniske former
Grænserne mellem de forskellige kunstarter er flydende, således optræder stærkt bevægede figurer i direkte samspil med de arkitektoniske former. Man opfatter ikke et rum som opbygget af fire vægge - men som et hulrum, der var udskåret i bygningsmassen.

Barokken blev rig i katolske lande - I norden som Dekorationsstil
Barokken blev særlig rig i de katolske lande, men prægedes individuelt efter udbredelsen fra moderlandet Italien. Mest dæmpet var stilarten i Frankrig, mest overdådig i Spanien. I N-Tyskland, Nederlandene og Norden fortrinsvis en dekorationsstil, i Danmark især benyttet i kunsthåndværk (bruskværk) under nederlandsk påvirkning. Dansk barokarkitektur viser derimod indflydelse fra Italien, Tyskland og især fra Frankrig.

Bruskbarak og øre-brusk-lignende knuder
Udpræget interiørstilart. Kendetegnet ved en næsten grotesk overdrivelse af renæssancens dekorationselementer. Linjerne blev trukket ud i øre-brusk-lignende knuder - deraf navnet bruskbarok (bruskværk).

Rokokko- / barokstilen
Stilmæssigt hen imod år 1800 foregår der en sammenhængende udvikling uden en klar definition mellem barok og rokoko, selvom periodens første og sidste del er ret forskellige. Man betegner tiden som Rokoko-barok-stilen.

Danmarks Konger

Livet i middelalderen og herefter




Bygmestre og arkitekters virke

op-pil

Bygmestre
- udlærte håndværkere med evne og sans for det arkitektoniske formsprog - virkede i større udstrækning omkring borgerskabets byggeopgaver.

Ofte var bygmestrene (ved større opgaver) under ledelse af en offentlig ansat generalbygmester (arkitekt), som forestod udførelsen af tegninger og projektmateriale.

Bygmestrene komponerede byggeopgaverne ud fra de kendte søjleordener, som var indgangsvinklen til de efter "tabellen" retningsgivende og anviste løsninger.


Arkitekter
- Kunstneriske og praktisk uddannede bygmestre
- Var fast engagerede hos konge og adel samt udøvende ved større bygværker for rige købmænd og de (få) økonomisk velfundere borgere som fandtes i landet.

Arkitekter var efterhånden blevet en manglende ressource, som man hidtil havde hentet til landet fra det store udland. Året var 1754, og Kunstakademiets Arkitektskole i København var nu blevet en realitet.

Link til: Kunstakademiets Arkitektskole

Ved samme lejlighed kan det nævnes, at Arkitektskolen i Aarhus blev etableret i 1965.

Link til: Arkitektskolen Aarhus

Arkitekten i dag har en udddannelsesmæssig baggrund indenfor områder som: planlægning, bygningskunst og design.

Barokkens hofbygmester og væsentligste arkitekt var Lauritz de Thurah (1706 - 59), hvor denne tillige er omtalt under efterfølgende afsnit: "Kirkebyggeri".


Eksempler på hændelser i barokkens tidsalder:

1660 - Under Frederik 3. opstod enevælden i Danmark
1683 - Generelle love for hele landet via "Danske lov"
1692 - Branden hærgede i Hillerød - Om Hillerød
1711 - Københavns indbyggere blev reduceret med 1/3 af Den sorte død
1728 - Københavns brand hærgede store dele af hovedstaden .




Kirkebyggeri

op-pil

Danmarks Folkekirker- Alfabetisk register


Kirkebyggeri - Løgkuppel - Spir af Laurids de Thurah


Kirkebyggeri

Mindre velstand
Ved overgangen til det 18. århundrede var der en nedgang i velstanden, som har bevirket, at rokokoen ikke har fået betydning for vore kirkers indre.

Få kirker blev bygget
Antallet af nybyggede kirker fra tiden er ringe, ingen af dem frembyder særlig interesse. I adskillige tilfælde blev ældre faldefærdige østgavle nedbrudt og erstattet af skråt afskårne tage (valm).

Kirkebygninger uden særligt præg af barok
Stilen har ikke præget vore kirkebygninger stærkt. I hovedstaden hidrører nogle få større kirker fra denne tid.
Eksempelvis kan nævnes Kristianskirken, der blev opført efter branden i 1728 og stod færdig i 1759 - Her kan man udmærket henføre bygningsværket til rokokoens tidlige start sammenholdt med, at rokoko-arkitekten Nicolai Eigtved tegnede kirken.


Løgkuppel

Løgspir
I barokken etableredes adskillige løgspir på kirketårnene - adskillige i Jylland. Den karakteristiske dobbelt-krumme løgformede underdel af spiret er udformet så tilslutning sker til toppen af et (ofte forekommende) kvadratisk tårn.

Løgkuppel - også forekommende i Rusland:
Løgkuppelen er også kendt fra Rusland, hvor denne fx. er forekommende i Kreml og på Vasilij-Blasnonnyj-kirken i Moskva. Her i landet ser man den på "den russiske kirke" i Bredgade, København.

Løgkuppelens topafslutning
Opbygningen over "løgdelen" er udformet hvor denne:

1) Munder ud i en kegleformet afslutning.
2) Er komponeret sammen med en lanterne hvis top munder ud i en kegleformet afslutning.


Skanderup Kirke

Skanderup kirke, Skanderborg
Oprindelig en romansk frådstenskirke som efterfølgende er ombygget.

Ved vestgavlen blev der senere opført et nyt "styltetårn", som siden er ombygget og inddraget til våbenhus.

I 1741 fik tårnet sin løgkuppel, som ender i en slank kegle.




Husby Kirke

Husby kirke, Fyn
Oprindelig blev kirken opført som en romansk kirke af granit-kvadere, hvor koret med apsiden blev nedrevet i sengotisk tid for at give plads til et længere langhuskor i skibets bredde.
Omkring midten af 1700-tallet blev tårnet nedbrudt til skibets tagfodshøjde, og i stedet byggedes ved dets vestgavl det nuværende svære murstenstårn med de markante pilastre og løgspiret med lanternen.

Husby-præsten blev pisket i kirken:
Det fortælles, at den meget hårhændede rigsgreve Wilhelm Friedrich Wedel (1640-1706) til det nærliggende Wedellsborg engang lod sin ridefoged storme ind i kirken midt under en gudstjeneste for oppe på selve prædikestolen at gennempiske den stakkels præst, som måtte fortrække. Den onde herremand idømtes dog siden en klækkelig bøde ved Højesteret.


Spir af Laurids de Thurah på Vor Frelsers Kirke.


Spir

Det forvredne og svulmende:
Efter år 1600 udvikler stilen sig til det stærkt overdrevne - til det forvredne og svulmende.

I dette tidsrum opføres Vor Frelsers Kirke. Og med Frederik 5. fuldmagt etableredes i 1748 det nuværende ejendommelige højresnoede spir med den udvendige smalle trappe efter tegning af Laurids de Thurah.

Laurids de Thurah var inspireret af kirken Sant´ivo della Sapienza i Rom, der er opført i sten - hvor man her valgte den lettere, rankere og billigere kobberklædte tømmerkonstruktion.

Tårnet på Vor Frelsers Kirke

Lauritz de Thurah (1706 - 59):
Thurah var en af Danmarks betydeligste barokarkitekter. I 1740 blev han adlet under navnet de Thurah. Han virkede tillige som arkitekturhistoriker med hovedværket: Den danske Vitruvius (1746-1749).
Han var selvlært arkitekt som lærte hvad han kunne på sine rejser i udlandet. Stilen var senbarok, som var populær på hans tid, men som efterhånden blev trængt af rokokoen som hans samtidige aktitektkollega og rival, Nicolai Eigtved, var eksponent for.

Blandt de kendteste arkitekturarbejder kan nævnes:

- Det gule Palæ i Roskilde
- Eremitagen
- Hirschholm Slot (nedrevet 1812)
- Her viste: Spiralsnoede spir på Vor Frelsers Kirke .


Laurids de Thurah





Barokkens huse

op-pil

Stor kontrast mellem lys og skygge
Borgerhus fra Hillerød
Borgerhuset i København
Det grundmurede hus
Arb.boliger i Hellerup
Nybrogade 12, København
Nørregade 13, København


Stor kontrast mellem lys og skygge

Gesimsudladning

Kontrasten var væsentlig:
De enkelte led fremhævedes voldsomt, vinduesindfatninger og gesimser førtes langt frem foran murplanet og forkrøppedes omkring liséner og murfremspring. Arkitekturopfattelsen var først og fremmest malerisk, kontrasten mellem lys og skygge spillede en stor rolle.

Krav / ønsker til gadefacade
I hele 1600 årene havde myndighederne forsøgt at få fjernet bygningselementer fra gadefacade som: bislag, skure og trapper.



Borgerhus fra Hillerød

Stutmesterboligen fra Hillerød

Stutmesterboligen fra 1721:
Frederiksværksgade 39, Hillerød har tidligere tjent som stutmesterbolig og efterfølgende som skole. Ifølge officielle ejendomsoplysninger fremgår det, at huset muligvis er af Johan Cornelius Krieger.

Huset er fredet i 1919.





Borgerhuset i københavn
Christian V. gav i 1682 forordning om, at husene i sidegaderne nær slottet skulle udføres med grundmurede gavle og med nederste stokværk i grundmur, og det blev forbudt med udkragning af øverste stokværk.

Langs hovedgaderne til slottet måtte huse alene opføres i to etager med grundmur. Intentionerne var, at kravene skulle medføre præsentable og harmoniske facadeudtryk.


Det grundmurede borgerhus

Klosterstræde

Blytækkerens hus fra ca. 1730 (som vist)
Huset blev opført for blytækker Peder Jensen, Klosterstræde, København. Huset ville for samtidens borgerskab meget tænkeligt kunne betragtes som en smule spartansk i dets udsmykning, som alene omfatter dørens indramning og de profilerede gesimser.















Arbejderboliger i Hellebæk

Arbejder bolig i Hellebæk

Bøssemagerhusene Husene blev opført til de indkaldte arbejdere ved Stephen Hansens våbenfabrik i Hellebæk.










Nybrogade 12, København

Nybrogade 12

Hofkonditor Zieglers hus opført 1732
Huset er opført af murer- og bygmester Philip de Lange som formentlig indvandrede fra Holland i 1729. I sine tidligste værker lagde Philip de Lange stor vægt på facadens udsmykning. Kvisten er moderne, oprindeligt afsluttedes midterpartiet af en balustrade.

Om huset udtalte barokkens mesterarkitekt Thura, at det er "ziirligt".












Nørregade 13, København

Nørregade 13

Huset er opført i 1734
Kobbersmedemester Povl Badstuber opførte dette hus, hvor der også er skelet til Kriegers mønstertegninger. På grund af husets højde virker de flade pilastre i "stor orden" så spinkle, at deres støttende funktion er blevet en illusion.















I 1748 beretter Thura om København
København er herligt bebygget, selv om han må erkende, at de krumme gader ikke var efter ønske.
Foruden offentlige bygninger, er der mange prægtige paladser og 4054 borgerhuse og våninger, hvoraf adskillige beboes af 10 eller flere familier.
Alle private huse i de store gader er anseelige og grundmurede. I de "ringere" gader som er noget afsides findes boliger som nævnte. Foruden disse findes en del bindingsværk med murede tavl, og næsten alle er oliefarveanstrøgne, hvilket bidrager til en særdeles smuk helhedsopftattelse.




Hillerød efter branden 1692

op-pil

Byens opbygning efter standardtegninger

Storbrand
I Hillerød udbrød en storbrand i 1692, hvor et lille halvt hundrede af husene gik op i luer. Kongen gav afkald på skatteopkrævning for de som skulle opføre nye boliger. Standardtegninger blev udført af J.C. Krieger. Muligvis har generalbygmester Lambert van Haven tilsvarende været involveret i projekter fra denne tid.

Hillerød 39

Gavlkvisthuse med tympanon
Husene,disse var gavlkvisthuse på henholdsvis 6 og 7 fag i bredde, hvor kvistene tilsvarende var på henholdsvis 2 og 3 fag. Kvistene blev afsluttet i top med tympanon, som fremkom ved en kraftig profileret vandret gesims etableret i tilknytning til analoge afslutninger mod tag.


Forkrøppede med ører
Alternativt ses også gesims-afslutninger fra denne tidsepoke, hvor disse har været forkroeppe ved kviste og gavle med ører på disse.

Husene havde én etage
I modsætning til kravene for storby-husene med to- eller treetages huse, var husene i én etage. Det er tænkeligt, at man ville understrege en provinsiel karakter med dette valg.

Adgang til gavlkvist
Til det ovenliggende kvistrum var der adgang via en udvendig spindeltrappe i gården.

Vinduerne
Vinduerne flugtede i højde og var med ens afstand.

Grundmurede eller bindingsværk
Husene kunne opføres grundmurede eller med bindingsværk, dog skulle gavlmurene mod nabo være grundmur.

Planløsningen
Indvendigt var planen udformet med en længde- og en tværskillevæg, så der herved fremkom 4 rum med 2 stuer mod gaden og køkken og sengekammer mod gården.
Rækker af disse praktiske små huse ville skabe regelrette og ordnede gaderum, helt i overensstemmelse med barokkens idealer.




København efter branden 1728

op-pil

Genopbygning efter standardtegninger
Baghus i gården


Genopbygning efter standardtegninger

Hus efter Kriegers anvisninger

Krieger udføre tegninger
Efter branden i København lod kongen overlandbygmester J. C. Krieger udføre tegninger til beboelsesejendomme som borgerne frit kunne bruge. En landsindsamling bidrog til, at der kunne etableres nye monumentalbygninger.





Stengade 68

Typisk eksempel efter Kriegers anvisninger
Viste foto fra Stengade 68, Helsigør er et typisk eksempel efter Krigers anvisninger.

Søjleordener og bygmesterens tabel
De fem søjleordener dannede grundlag for arkitekturen, hvor efter de øvrige bygningsled blev tilpasset efter bygmesterens tabel, som var det reelle grundlag for udformningen. Der var kun plads til personligt præg i mindre udstrækning - som tilsvarende forhindrede de groveste fejltagelser og herved frembragte et ensartet gadebillede, som barokkens ordensmennesker priste så højt.


Gesims og kvadderlisener
Husene fremstår med profilerede gesimser i gavlfeltet og en kraftig gesims, så der nærmest fremkommer en tympanon-gavltrekant. Lisener er etableret som refendfugede, hvilket giver bygningen et karakteristisk markant udseende.

Lille kvist med segmentbue
På hver side af gavlkvistene er etableret en lille kvist med segmentbuet tagbeklædning af zink, hvis hele kvistbredde udgør cirka 75% i forhold til vinduesbredden i facaderne.

Indfatninger og kvaderliséner
Vinduerne er pynteligt indrammet med knækkede indfatninger, og lodret er husene fremhævet med kvaderliséner (kvadderpudset). Fra gaden er der adgang til gården hvorfra én i huset placeret trappe giver adgang til pågældende etager (stokværk).

Hver lejemål udgør kun én etage
Der er ikke tvivl om, at såvel gårde som huse og boder hidtil havde været enfamilieboliger med højst kælderen udlejet til en fremmed familie. Hver lejemål omfatter kun én etage, hvor planudformningen svarer til borgerhuset i provinsen.

Branden i 1728 og heraf skærpede krav
Branden i 1728 gav anledning til at man stillede krav om, at husene der blev genopbygget skulle have vinduespiller, hvor bredden var mindst 1 alen. (alen = 2 fod = 24 tommer = 0,6277 m)

Hvidt glas erstatter blyruderne
Kravet blev fremsat, fordi det efterhånden var blevet en præstige at have mange vinduer med klart hvidt glas, hvor lyset strømmede ind. Hidtil havde de små blyindfattede ruders grønne, tykke uigennemsigtige glas været fremherskende.

Skattefrihed blev lovet
Kongen lovede skattefrihed og kontante tilskud, såfremt man ville opføre husene i grundmur - desværre strakte økonomien ikke så langt.


Baghus i gården (1730)

Baghus fra 1730

Det startede med et baghus:
Det var fuldt accepteret, at man startede med at bygge et baghus af bindingsværk i gården, så familien kunne få tag over hovedet.

Bindingsværk benyttes igen til forhus
Trods alle formaninger om grundmur for huse med facade direkte mod gade, måtte man i 1731 slække på kravet, da økonomien ikke tillod dette tiltag, hvorefter det kendte bindingsværk igen fandt indpas, så byen herefter var genrejst 5-6 år efter.








Palæerne

op-pil

Juels palæ
Møinichens palæ
2 forslag til Gyldenløves palæ
Gyldenløves palæ


Juels palæ

Juels Palæ

Juels palæ (1748), Kongens Nytorv, København
Palæerne var pompøse og til tider overdådige. Generelt var facaderne symmetriske.

Valm
Taget var oftest afvalmet (med valm), og der kunne være placeret små smalle kviste hvis bredde i forhold til vinduerne var væsentligt mindre ende disse.

Facader med eller uden puds
Facaderne kunne være etableret som telgstensmur med eller uden et lag pudsmørtel.

Midt- eller siderisalit - evt. bueformet
Ofte var facaderne præget af en midt-risalit, hvor dets topafslutning var en tempellignende tympanon som kunne være udsmykket med ornament i trekantfeltet.

Risalit-afslutning med kupler og balustrader
Afslutning af en midt-risalit eller side-risalit kunne endvidere være bueformet, hvilket eksempelvis er kendt fra Erimitageslottet. Midt- eller side-risalit kunne endvidere være afsluttet med kupler med balustrader omkring - eller alene horisontalafsluttet i top med balustrader på hvilke, der kunne være placeret friskulpturer.

Indfatninger/fordakninger
Vinduerne var ofte pynteligt indrammet med knækkede indfatninger. Over vinduerne var der ofte placeret fordakninger.

Lisèner/pilastre
Liséner og pilastre som lodrette markeringer var med til at understrege bygningernes lodrette opdelinger.

Planudformningen
Indretningen var ikke altid hensigtsmæssigt. Beretninger tilkendegiver at planudformningen ikke nødvendigvis var nået så fremskreden, at man kunne vandre fra den ene ende af bygningen til den anden uden at skulle passere gennem de mellemliggende rum.

Dørene var anbragt på linie
Dog var der skabt "den attråede enfilade", hvor rummenes døre var anbragt på linie, så man fra den ene ende af huset kunne se igennem en række døråbninger helt ned til den anden ende.

Sekundære trapper mv.
Det var forekommende, at moderne ligeløbende "italienske" trapper fandtes kun i de to porte i sidefløjene, og kun den ene betjente alle etagerne. Ellers var der anbragt sekundære trapper, gammeldags små vindeltrappe, rundt omkring i huset (se endvidere "interiør").


Møinichens palæ


Palæ

Originaltegning - Kunstakademiets Bibliotek

Bygmester Philip de Lange
Philip de Lange som indvandrede fra Holland i 1729 lagde stor vægt på facadens udsmykning. Navnlig arbejdede han meget med en sammenkomposition af dør- og vinduesparti.

Sammenkomponerede partier
Motivet med det sammenkomponerede dørparti og det ovenliggende vindue kendes både hos Bernini og i den franske barok. Vejen her til landet er dog gået igennem Holland, hvor de Lange har kunnet se det overalt.





2 forslag til Gyldenløves palæ (Charlottenborg)

Da det lille lystslot mellem Kastellet og det ny torv - Sofie Amalienborg - var nedbrændt i 1689 lod Christian V. den svenske hofarkitekt Nicodemus Tessin den Yngre udarbejde planer til en ny residens.

Kongens halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve, født i 1638 som søn af prins Frederik (Frederik III) og Margrethe Pape, var statholder i Norge, men kraftigt involveret i rigets administration og en af de mægtigste mænd i landet. Han var selskreven til ved opførelsen af sit palæ ved Kongens Nye Torv at bygge monumentalt og efter nyeste arkitekturteorier.

Ingen af de to forslag blev senere realiseret, men tankerne og ideerne bag dem har indvirket på kravene til andet byggeri i området.

Forslag 1 af Gyldenløve

Forslag 1 - Originaltegning. Nationalmuseet:

Udkast til Gyldenløves palæ på Kongens Nytorv viser lave kupler over ende-risalit og en trekantgavl over de midterste fag.



Forslag 2 af Gyldenløve

Forslag 2 - Originaltegning. Nationalmuseet:

På et andet udkast til Gyldenløves palæ på Kongens Nytorv fra o. 1672 er kuplerne erstattet med balustrader, der ligesom frontonen er prydet med friskulpturer (vedligeholdelse).



Gyldenløves palæ (Charlottenborg)

Ulrik Frederik Gyldenløve opførte sit nye palæ ved Kongens Nye Torv, hvor et trefløjet anlæg stod færdigopført i 1677. Først i 1683 bliver anlægget lukket med en fjerde fløj, kuppelsalsfløjen.

Palæets bygningshistorie er meget uklar. Muligvis har Gyldenløve selv hjembragt tegningerne fra Holland, som han besøgte i 1669.

Nytorv 1

Kongens Nytorv 1
(Charlottenborg) Bygningen blev indrettet efter bedste franske forbillede. Stokværksinddelingen (stokværk) skulle blive typisk for de fornemme huse, med kælder, parterre, beletage og mezzanin.

Efter at palæet stod færdigt besøgte Nicodemus Tessin stedet i 1687. Navnlig fandt han den indre rumfordeling gammeldags og upraktisk. Der var ganske vist skabt den attråde enfilade, hvor rummenes døre var anbragt på linie, så man fra den ene ende af huset kunne se helt ned til den anden ende. Kun i sidefløjene var der moderne ligeløbende trapper. Øvrige steder i huset var der anbragt sekundære gammeldags små vindeltrapper.




Kirkens interiør

op-pil

Barokstilen kan følges på inventaret
På kirkernes altertavler og prædikestole kan barokstilen følges i sin udvikling. Renæssancens typer fastholdes, men den arkitektoniske opbygning opløses og udviskes efterhånden.

De faste linier tilsløres
Figurer træder hen foran eller endog i stedet for søjlerne. Sidevingerne svulmer op og fyldes med figurer. gesims før så faste linier tilsløres bag overdådigt rankeværk eller skæres igennem af billed-medaljoner, svajer og krummer. Helhedsvirkningen bliver en myldrende uro.

Brusk-barokken giver sig til kende
Enkeltheder i snitværket udvikler sig i retning af det knortede og krøllede, spiralsnoede mønstre (volutter) kan næsten minde om blækspruttearme med deres rækker af sugekopper. Man kalder denne særlige udvikling for brusk-barok - se bruskværk.

Svenskekrigene medførte en mindre velstand
Ved overgangen til det 18.-århundrede foregik der, efter svenskekrigene, en almindelig nedgang i velstand. Dette forhold har medvirket afgørende til, at barok-rokoko tiden så godt som ikke har fået betydning for vore kirkers indre.

Gipsdekorationer og malet træværk
Nogle få hvælvingskapper (se: hvælv) er blevet forsynet med gipsdekorationer af blomsterranker og englebørn. Desuden er en hel del træværk i denne tid blevet overmalet med mønstre, der efterligner marmor.


Altertavle og prædikestol af Lauridz Jensen

Altertavle fra barok-tiden

Sankt Budolfi kirke, Aalborg domkirke
Altertavlen er skænket i 1689 af lægen Niels Jespersen og hustru Margretha Erichsdatter. Domineret af fire kraftige, snoede søjler, som adskiller midterpartiet med et stort krucifiks fra fløjene med Johannes Døberen i skindkappe og Moses med stentavlerne.
Topstykket har en fremstilling af Jesu gravlæggelse, og i predellaen (fodstykket) ses en fint skåret nadverscene samt givernes våben.






Prædikestol

Sankt Mortens kirke, Randers
Prædikestolen er fra 1686 og stafferet i 1723. En tilsvarende forefindes i Sankt Budolfi kirke, Aalborg domkirke, hvor denne er malet til forskel for her viste.





















Bygnings- og palæ-interiør

op-pil

Barokkens døre
Overflader
Generelt for palæerne


Barokkens døre


Døre-tidlig

Gerigter-tidlig

Tidlig barok (1650 - 1700)









Døre-høj

Gerigter-høj

Høj-barok (1690 - 1730)









Døre-sen

Gerigter-sen

Sen-barok (1725 - 1750)










Overflader og inventar


Palæ interiør

Gulve
Gulvene var simple bræddegulve. Finere gulve i palæer kunne fx være marmor.

Vægge
Væggene var panelerede til brystningshøjde. Over disse blev opsat bemalet lærred, eller uldent tøj. Hvor der var særligt fint dog gyldenlæder.

Lofter
Lofterne var malede plafonds smykket med stuk, eller forsynet med en kombination af begge dekorationsmåder. Lofter med synlige bjælker var forekommende, ligesom kassetteloft også fandt anvendelse.



Gyldenløves palæ, kuppelsalen


Stol

Karakteristisk barok-stol












Generelt for palæerne

Pragtgemakker har været farverige og med megen forgyldning. Kun kuppelsalen fremtrådte lysende hvid med det fine gipsloft uden spor forgyldning.




Barokke bygninger

op-pil




Charlottenborg

Charlottenborg Slot (1672-83)

Charlottenborg Slot blev opført af Ulrik Frederik Gyldenløve og var en af de første større bygninger som blev opført på det nyudlagte Kongens Nytorv.
Charlottenborg har i sin helhedsvirkning mod Kongens Nytorv italienske aner, i sin rumfordeling minder det om franske slotte, men i sin materialevirkning er det hollandsk.
Fra 1754 har Charlottenborg været sæde for Det Kongelige Danske Kunstakademi. Efter renovering og reorganisering af ledelse og udstillingspolitik åbnede bygningen i 2008 som Kunsthal Charlottenborg.


Vor Frelsers Kirke

Vor Frelsers Kirke på Christianshavn (1682-96)

Arkitekten var kongens generalbygnester Lambert van Haven, der tegnede bygningen i palladiansk-nederlandske stil i 1682. Lambert van Haven døde i 1695 og oplevede ikke sit mesterværk fuldendt. Af andre byggerier tegnet af von Haven kan nævnes det ældste Sorgenfri Slot, Østre Landsret i Bredgade og kapellet ved Holmens kirke.
Tanken bag arkitekturen er meget præcis - og teologisk i forbindelse med tidens opfattelse: Den ortodokse, protestantiske teologi.
Bygherren var Danmarks første fødte enevældige konge Christian 5. Det var i de år, hvor tabet af Skåne, Halland og Blekinge ikke ligefrem bidrog til dansk optimiske.
Arkitekten Lauritz de Thurah var manden bag det snoede spir i 1748.


Østre Landsret

Operahuset i Kbh. - nu Østre Landsret (1701-02)

Bygningen er bygget i nederlandsk palladiansk stil som operahus af Frederik 4. Det formodes, at (Wilhelm Friederich von Platen?), Johan Conrad Ernst og Caspar Frederik Harsdorff var arkitekter på opgaven.
Tiden som operahus blev ganske enkelt en fiasko og resulterede i, at det lukkede efter kun 6 år. Derefter blev bygningen brugt som krudtmagasin, kongens pulterkammer og kornmagasin i 9 år.
I 1964 overtog Østre Landsret bygningen, da Sø- og Handelsretten flyttede på grund af pladsmangel.


Staldmestergården

Staldmestergården på Slotsholmen (1703-06)

Generalbygmester Wilhelm Friederich von Platen var asvarlig arkitekt på opgaven. Von Platen var imidlertid mere hofmand end arkitekt, hvilket medførte, at von Platens medhjælper, arkitekt Christof Marselis, tegnede bygningens detaljer. Detaljerne gemmer på motiver fra romersk barok, som Marselis havde set i Italien i 1690’erne.
De Kongelige stalde havde deres storhedstid i 1700-tallet, hvor overstaldmesteren var en af de fineste ved hoffet. I dag har flere ministerier til huse i den gamle staldmestergård.


Ridebaneanlægget

Ridebaneanlægget ved Christiansborg Slot (1733-45)

Ridebaneanlægget er i dag det eneste bevarede fra det første Christiansborg Slot. Det består af to symmetriske fløje med en lige, lav og smal staldbygning, fulgt af en høj bred bygning og en smal, krum staldbygning, hvorefter en smal længe i én etage danner afslutning ud mod Frederiksholms Kanal.
Efter at arbejdet havde været stoppet overtog den unge arkitekt Nicolai (Niels) Eigtveds styring af opgaven. I november 1745 kunne ikke mindre end 87 rideheste og 165 køreheste tage plads i de nye staldbygninger.


Erimitageslottet

Erimitageslottet - Senbarok (1734-36)

Hofbygmester Lauritz de Thurah opførte det nuværende jagtslot på bakketoppen midt på sletten i årene 1734-36. Slottet erstattede et bindingsværkshus i to etager, som Christian 5. lod opføre omkring 1694.
Slottet er et fornemt eksempel på Thurahs bygningskunst og et af senbarokkens ypperste værker i Danmark. Slottets grundplan er symmetrisk i alle fire etager.
Slottet er renoveret adskillige gange. Senest gennemgik slottet i årene 1979-1991 en gennemgribende udvendig sandstensrestaurering.




op-pil


Copyright

E-mail: info@arkitekt-raadgivning.dk