Dansk Kirke- og Bygningsarkitektur



Gotisk arkitektur: 1250 - 1550


Gotisk stildannelse....................

Kirkens plan og form.................

Hvælv som loft..........................

Indbygning af hvælv.................

Omfattende bygningsarbejder...

Vinduer og glarmesterarbejde...

Tårne og spir.............................

Søjler og kapitæl.......................

Interiør.....................................

Væsentligste bygningsværker...


Ung-gotik: 1250-1300

Høj-gotik:  1300-1400

Sen-gotik: 1400-1550




Gotisk stildannelse

op-pil

Stildannelse fra Frankrig
Stildannelsen - gotik - blev først defineret omkring år 1840. Forud havde man ikke holdt den romanske rundbuestil adskilt fra gotikken, hvis særkende fx er spidsbuen.

Babarernes stil
De mennesker, der skabte den gotiske stil, kaldte den "Opus Francigenum" (lat. 'fransk arbejde'). Det var i renæssancen, man med foragt kaldte den goternes stil, dvs. barbarernes stil.

Linjerne
Disse har karakter af det lodrette og opadstræbende, hvor det spidse og skarpe er karakteristisk.

Kirken
Stadigvæk er det kirken, der danner grundlag for stilen. Kirkerne etableres med kamtakkede gavle og højblændinger på disse. Åbninger i murflader (døre og vinduer) etableres med spidsbuer.

Danmarks Folkekirker i alfabetisk rækkefølge

Gotikkens vandring
Gotikken opstod i Midtfrankrig ca. 1140 og videre til England, Tyskland, Spanien, N-Italien og lidt senere til Norden.

I Frankrig med en næsten fuldstændig opløsning af facader
Den nordtyske murstensgotik står som formidler af stilens former, som er afgørende for hele stilens udvikling herhjemme. Stilen når aldrig på højde med den franske med en næsten fuldstændig opløsning af alle vægge i piller og strålende vinduesflader.

Hvælv og større vinduer etableres
Fælles for næsten alle kirker var indbygning af hvælv og vinduerne var efterhånden også vokset i størrelse. Adskillige romanske kirker blev nu ombygget i gotisk stil.

Byggearbejder
De små romanske kirker blev i det 14.og især i det 15. århundrede udvidede med tårn samt våbenhus, sakristi og kapeller. Ofte blev skibet forlænget, før der blev opført et tårn.

Gotisk konsekvens
Den konsekvente gotiske bygning kan man opfatte som en række hvælv og disses hvælvpiller. Konstruktivt kan man sammenligne konstruktions-princippet med bindingsværk, hvor der alene sker udfyldning med tavl - uden tavlen nødvendigvis har en statisk funktion.

Eksteriør og dekorationer
I det hele taget dyrkes blomster og blade frit som voksende ranker kryber de ind og ud om profilerne, og som frie blade kravler de op ad gavle og småspir.

Vore 1700 middelalderkirker står uden ejere

Danmarks Folkekirker i alfabetisk rækkefølge

Danmarks Konger

Livet i middelalderen og herefter




Kirkens plan og form

op-pil

Gotikkens byggesystem


Tegl var fremherskende
Bygningsmaterialet var i gotikken næsten udelukkende teglsten.

Mere fri planudformning
Spidsbuen - i modsætning til rundbuen - muliggør, at buer af forskellig bredde kan give samme højde. Det betyder, at man kan forlade "det bundne system" til fordel for en mere fri planudformning med lige brede fag i hovedskib og sideskib.

Udvidelser blev etableret
Koret udvides til det talstærke præsteskab, og basilikaens sideskibe føres uden om koret som en række mangesidede kapeller.

Middelalderlige kirker med gotisk præg
Antallet af nye gotiske landsbykirker udgør 127 af i alt 1771 = 7% af de middelalderlige kirker. Praktisk taget alle sammen er bygget af mursten. Dog bærer cirka 2/3 af de middelalderlige kirker i dag præg af gotikken.

Plan af gotisk kirke

Skib og kor er forenet
De ganske få landsbykirker der i perioden blev opført helt fra grunden er skib og kor sjældent adskilt. Kirken omfatter kun ét over-hvælvet rum - tresidigt afsluttet mod øst.


Tårne og våbenhus

Ændrings- og tilbygningsarbejder
Gotikken var kendetegnende ved opførelsen af tårne, våbenhuse og *sakristier. I dag anvendes rummene ofte som præsteværelse.

*Rum ved siden af koret, ofte på nordsiden, til messeklæder og øvrige brugsgenstande.











Stræbepiller

Typisk gotisk:
Endvidere viser det stejle tag, stræbepillerne og evt. stræbebuer og de spidsbuede vinduer, at vi står over for en typisk gotisk bygning.

Nødvendig afstivning:
Idet, rummene bliver højere, og der etableres yderligere vinduesåbninger i facader, afstedkommer det et behov for afstivning af de høje facademure. Der måtte nødvendigvis etableres stræbepiller og -buer. Indbygningen af hvælv som loftkonstruktion forårsagede tillige udadrette kræfter, som skulle opfanges af nævnte stræbepiller og -buer.





Gotisk gavl

Karakteristiske træk
De blændings-prydede, kamtakkede gavle er et af de mest karakteristiske træk i gotisk kirkelig verdslig arkitektur her i landet. Vi møder dem på kirketårne, våbenhuse (ofte sen-gotisk tilbygning), sakristier (rum ved siden af koret - oftest på N-siden) og kapeller (i DK bla. gravkapel), på klosteranlæg og på herregårde, ja selv på de mere anseelige grundmurede borgerhuse i byerne.

Alder i relation til antal kamme
Jo ældre en trappegavl er, des større og færre i antal er kammene. Yngre gavle har flere og mindre kamtakker.

Blændingsmønsteret
Den oprindelige mening med blændingsmønstret er en efterligning af virkelige bygningsled.
Højblændingen, den består af tre eller fire lodrette ulige høje spidsbuede blændinger, svarende i tal til gavlens kamtakker.

Hvidkalkede blændinger og røde murflader
De ældre gavle havde enkle højblændinger, undertiden med stavværk i lighed med vinduerne.
I den sidste del af den gotiske periode anvendes mange forskellige blændingsformer i samme gavl - anbragt i vandrette bælter over hinanden. Blændingernes bund har som oftest stået hvidkalket som en oplivende kontrast til de røde - undertiden rødkalkede - murflader.




Hvælv som loft

op-pil

Princip for opbygnig af hvælv

Krydshvælv

Hvælv, gjord- og skjoldbue
Gotisk krydshvælv (krydsribbehvælv). Ribberne er bærende og mures op først via understøtning. Hvælvkappernes tryk overføres gennem ribberne til hvælvpillerne.
Buen, der bærer diagonalt fra bue til bue, kaldes gjordbuen.
Buen, der bærer hvælvingskapperne langs væggen, kaldes skjoldbuen.


Snit i hvælv

Hvælv blev indbygget
Ved eksisterende kirker blev hvælv indbygget i kor og skib, som kom til at præge gotikkens tidsepoke.

Når hvælvene er samtidige med den øvrige del af bygningen, ses der - i modsætning til kirker med senere indbyggede hvælv (som tegning) - ingen murbuer langs ydermure, kapperne vokser lige ud af murfladen.




Med fordel anvendes spidsbuen
Det store tryk i rundbuen er grunden til, at de romanske bygmestre går over til spidsbuen. Trykket i buen er mindre, hvilket også gælder de horisontale og udadrettede kræfter. Buerne kan gøres tyndere, hvorved der spares materialer. En væsentlig fordel er også, at denne gotiske spidsbue kan anvendes til overdækning af rektangulære rum, hvor rundbuen betinger, at rummene (felterne) er kvadratiske.
Med spidsbuen er den gotiske arkitektur indført.




Indbygning af hvælv

op-pil

Indbygning af hvælv i Roerslev kirke på Fyn


Roerslev kirke

Tryk fra tagkonstruktion og hvælv gav problemer
Eksempel fra Roerslev Kirke på Fyn, hvor den "romanske kirke" fik etableret krydshvælv i den gotiske tidsperiode. Loftbjælkerne blev savet over og fjernet med det resultat til følge, at murene på et tidspunkt - i nyere tid - viste begyndende tegn på bevægelser, som var et resultat af belastningerne fra tagkonstruktionen og de indbyggede hvælv. Disse bevægelser kunne meget tænkeligt være undgået, såfremt der var blevet etableret stræbepiller samtidig med indbygningen af hvælv som nævnt i foranstående.



Roerslev kirke

Tagkonstruktionen forankres
I 1993 gjorde man brug af en relativ ny renoveringsmetode, hvor spærfagene blev forankret via spændte rustfri stålwirer - et tværforankringssystem efter tovpolygonmetoden - som har vist sig at være en funktionel og anvendelig løsningsmodel. Gevinsten ved denne løsningsmodel er, at kirken ikke forvanskes ved dette for omgivelserne usynlige indgreb. Iklædt samme visuelle udformning kan kirken fortsat tone frem i landskabet, som den hidtil har gjort gennem århundreder.



Roerslev kirke

Oprindelig kirkebygning
Den oprindelige kirkebygning blev opført i 1100-tallet. Koret og skibets østligste halvdel viser sig at være ældst, opført i rå kamp med granit-kvadre i nederste skifte. Kiken er blevet udvidet i to omgange i tiden år 1250 - 1550. Senest i 1760 blev skibet mod vest udvidet med èt fag, som blev overhvælvet og indrettet til gravkapel. Ved samme lejlighed blev der mod vest opført et smalt tårn med spåntækket rokokospir.

Svenskerne røvede tagdækningen
Under svenskernes invation i 1600-årene mistede kirken sit hidtidige blytag, som skulle anvendes til krudt og kugler. Herefter blev der etableret ny tagdækning med vingetagsten. Denne tagdækning er indenfor de seneste år blev udskiftet med et tilsvarende nyt tegltag af håndstrøgne sten.
Historiske data og adgang til kirke og loftrum kan der takkes en imødekommende graver for.




Omfattende bygningsarbejder

op-pil

Vor Frue kirke i Assens


Assens Kirke

Fyns næststørste kirkebygning
Vor Frue kirke i Assens er Fyns næststørste kirkebygning med udvendige mål på 59 x 20 m og en høje midtskibs på 17 m.

Bygningsdele fra tidligere kirke
Kirken er sandsynligvis bygget over resterne af en romansk kirke. Det østligste af de to kapeller, kendt som Holevads kapel samt tårnets firkantede underdel, er fra en tidligere kirke med ét skib.

Første kirke
Eksistensen af den første kirke er dels bekræftet direkte af et testamente fra 1295 og indirekte af en romansk gravsten fra ca. 1200 mellem de to tilbygninger ved den nuværende munkestenskirkes nordmur.

Ombygning af kirken i gotisk tid
Den første kirke på stedet er i 1400-tallet og frem til 1488 blevet ombygget i gotisk stil og samtidig forlænget i skibet. Ved samme lejlighed opførtes også de to sideskibe og det 46 m høje tårn med spir.

Oktogon tårn
Ved siden af Kalundborg kirkes fire tårne er det det eneste bevarede middelalerlige kirketårn i Danmark, hvor oktogonen (ottekanten) har været anvendt.

Det overhvælvede langhus
Langhuset med tresidet østafslutning består af tre skibe adskilt af ottekantede piller, hvorpå midterskibets mure og de spidse arkader hviler.

Fundamentrester i jorden
Fundamentrester på sydsiden over for Holevads kapel tyder for øvrigt på, at der har været en vaklen både med hensyn til planen og opbygningen og på, at kirken egentlig skulle have været korsformet med de to kapeller som korsarme i den gamle kirke.

Våbenhus nu som ligkapel
Det nuværende ligkapel med blændingsgavl og indvendige vægblændinger tilføjedes omkring år 1500 og blev bygget som våbenhus.

Efter reformationen
Kirken, som efter reformationen gentagne gange blev omtalt som brøstfældig, blev gennemgribende restaureret 1842-56 og 1881-84. Dengang kom det nuværende spir, de tre østre taggavle og tårnets små trekantgavle til. I 1944-45 blev det indre istandsat og hvidkalket, og omkring midten af 1990`erne blev tårnet renoveret.



Vinduer og glarmesterarbejde

op-pil

Vinduestyper - Fladbuen / Lodbjerg kirke - Glarmesteren


Gotiske vinduer

Gotiske vinduestyper


Ung-gotiske slanke vinduer har smigede false undertiden med et enkelt retkantet led.

Høj-gotiske vinduer har rigt profilerede false og - som afstivning for de store glasflader - stavværk af profilerede formsten.

Sen-gotiske vinduer er ofte meget simpel, en fladbuet åbning med retkantede false. Ofte omfatter yderste fals en spidsbuet blænding (et spidsbuet spejl).





Triforium

Triforie: - Sct. Peders kirke, Næstved


Stavværk og stensprosser
Det dekorative stavværk skyldes stensprosserne, som afstivede de store vinduers glasflader.

Vinduerne samles hyppigt som biforie- eller triforie-vinduer, hvor det midterste fremstår som det højeste.

Formsten - undertiden glaserede - benyttedes til dør- og vinduesfalse og endvidere til hvælvpiller og hvælvribber og til gesimser og frise.









Fladbuen - et sen-gotisk tiltag

Fladbuen kommer hertil efter 1450, den kan benyttes over døre og vinduer, men er mest almindelig som udsmykning fx i fladbuefrisen i gesimshøjde.


Lodbjerg Kirke


Lodbjerg Kirke - Interiør

Fladbuen i mindste landsbykirke - Lodbjerg Kirke
Kirken formodes at være den mindste egentlige middelalderlige landsbykirke i Danmark og kan rumme ca. 50 personer.

Kirken er opført i slutningen af 1400-tallet i sengotisk stil i gule munkesten og består af kor og skib og en klokkestabel i tømmer ved kirkens vestgavl.

Vinduerne fremstår med forannævnte karakteristiske sengotiske fladbuer over etablerede blændinger. Interiøret i kirken er med to sengotiske kalkmalerier: Jomfru Maria som himmeldronning og kobberslangen i ørkenen.

Kun 4 km til største landsbykirke - Se Romansk: Vestervig Kirke.
Lodbjerg Kirke ligger ensomt i et smukt, bakket klitterræn med udsigt til fx. vor største landsbykirke - Vestervig Kirke.



Interiør fra: Lodbjerg kirke


Glarmesteren i den sene gotik - se også romansk

Generelt hedder det, at glarmesteren kom til at spille en betydelig rolle fra den sene gotik, hvor vinduesglas begyndte at blive mere udbredt. Blysprosser blev støbt ved dets smeltepunkt på 327 grader og loddet med tin med smeltepunkt på 231 grader, så man kunne samle de små glasstykker (som spillekort) til et samlet hele.
Undertiden skulle glarmesteren gennemgå sprosseværket for eventuelt at tætte dette med bivoks.




Tårne og spir

op-pil

Tårnenes udformning var egnsbestemt

Romanske kirker etableres med tårne
De små romanske kirker blev i det 14.og især i det 15. århundrede udvidede med tårn samt våbenhus, sakristi og kapeller. Ofte blev skibet forlænget, før der blev opført et tårn.

Fællestræk omkring tårne
Tårnets grundplan er normalt kvadratisk og noget smallere end skibet. På Fyn er tårnet i visse egne jævnbredt med skibet og har gavlene i nord/syd. Her træffes tillige kirker, hvis østgavl bærer et lille messespir, beregnet på ophængning af messeklokkerne.
Som regel er gotiske tårne ikke så kraftige og bastante som romanske.

Ofte set klokketårn

Plan af gotisk kirke

Tårne, stokværk og trappeadgang - Hvam Kirke
Tårne er hyppigst vestvendte og har tre stokværk. Det underste gerne indhvælvet og med store blændinger i væggene for at spare sten - "spareblændinger".
Adgangen til gotiske tårne sker ofte ad en lille muret trappetårn på murens yderside. Adgangen kan også være ad en fritrappe, hvilket vil sige en trappe, der udvendig og uden nogen overdækning fører op til en dør i andet stokværk. På tredje stokværk hvor klokkerne findes, er der etableret glamhuller.
Viste foto: - Tårnet på Hvam Kirke er sengotisk fra omkring år 1400.


Styltetårne

Styltetårn

Dråby Kirke - Styltetårn

Styltetårne fra den sene middelalder - Dråby kirke
Den oprindelige lille røde murstenskirke fra 1200-tallet blev erstattet af den nuværende kirke i 1400-1500-tallet. Det nuværende styltetårn blev bygget i midten af 1700-tallet. Kirken er 35 meter lang med syv kryds-hvælvinger og er bygget i gotisk stil. Pga. størrelsen kaldes kirken somme tider for Djurslands domkirke.

På Randers- / Djursland-egnen forekommer en spinklere type vesttårne, hvis nedre del er formet som en høj og smal mod vest åben rundbue, hvorfra navnet styltetårn har sin oprindelse.


58 middelalderlige styltetårne i Danmark
Der er tale om en senmiddelalderlig tårntype, der navnlig er udbredt i Århus Stift og især på Djursland. Men eksempler findes dog også både i Vendsyssel og på Nordfyn.

Kirketårnene er oftest tilbygninger til ældre kirker, og tårnet støder altid op mod skibets vestgavl. Styltetårnet er karakteristisk ved, at den oftest temmelig høje underetage er åben mod vest, idet det lukkede klokkestokværk ovenover bæres af et oftest rundbuet stik, udspændt mellem tårnets nord- og sydmur.

Styltetårn på søjler - Se foto her
I enkelte tilfælde er nord- og sydmuren erstattet af piller, således at tårnets underdel er åben til tre sider. Klokkekammerets østmur hviler på skibets vestgavl.



Tørninglen-spir

Thisted Kirke

Interiør fra Thisted kirke

Atypisk tårnafslutning - Thisted kirke
Et slankt pyramidespir danner afslutning på det svære tårn, som sammen med de fire gavle omkring spiret er en tårn-afslytning, der ellers kun har udbredelse i Sydvestjylland.

Atypisk for egnen
Tårn-arkitekturen kan betegnes som atypisk i denne landsdel i Nordvestjylland. Tårntypen er opkaldt efter det len, som hørte under Tørning slot vest for Haderslev.


Som afløser for en romansk kirke
Thisted kirke er opført omkring år 1500 som afløser for en romansk granit-kvaderbygning med skib, kor og apsis, hvorfra man har anvendt talrige granitsokkelsten. Den nuværende overhvælvede langhuskirke hører til den sjældne kirketype med et bredt hovedskib og kun ét smallere sideskib. Kirken fremstår hvidkalket på store gule mursten.

Spir i S-jylland
Høje fire- eller ottekantede spir kan træffes på Sønderjyske tårne.


Spir på kirkebygning

Vissenbjerg Kirke

Vissenbjerg Kirke på Fyn:

Fotos i stor størrelse

Småspir og vinduesløse facader
Foruden de ofte mægtige tårne etableres endvidere småspir.
Nordfacaden er uden vinduer, hvilket ofte var gældende for de romanske kirker.

Fyns største landsbykirke
I år 1150 blev der rejst en lille trækirke i romansk stil, men blev allerede i år 1200 erstattet af en kampestenskirke. I starten af 1500-tallet blev kirken ombygget til sengotisk stil i munkesten (foto - munkesten), uden der etableres vinduer i nordfaceden tilsvarende sydsiden - Se fotos.

Pyramidetag på tårn

Pyramidetag på Ulstrup Kirke

Ulstrup Kirke - Himmerland

Pyramidetaget er også forekommende i Jylland.

Tårnet er hyppigst vestvendt, og det har tre stokværk - I Vestjylland, Ringkøbing-Lemvig, vender tårngavlene dog ofte nord/syd.





Den forsvundne kirke

Skagen gl. kirke

Skagen gamle Kirke

Alene en turistatraktion
Den næsten forsvundne kirke fremstår i dag som en turistattraktion, hvor alene tårnet står tilbage af den gotiske kirkebygning fra begyndelsen af 1400-tallet.

Vendsyssels længste kirkebygning
Oprindelig var det Vendsyssels længste kirkebygning og blandt søens folk kaldt "Lange Maren".

Tilsanding ødelagde kirken
Den barske klitegn forhindrede vedholdende at friholde kirken for tilsanding. En storm i 1775 bevirkede, at man opgav kirken. I 1795 blev det så besluttet, at en ny kirke skulle opføres, hvilken stod færdig i 1810.




Søjler og kapitæl

op-pil

Glatte søjler med dekorerede kapitæler


Kapitæl

Søjler
De frie søjler opløses i søjlebundter. Søjlerne er runde og glatte og slankere end de romanske søjler.

Kapitælet
Kapitælet er med ornament (dekoreret) med akantus-blade som efterligninger af det korintiske kapitæl.





Interiør

op-pil

Dekorationer på hvælv
I høj-gotikken bliver hvælv-kapperne helt overdekorerede med stærkt bevægede figurgrupper malet med hvidtekalken som baggrund. Op fra hvælvkappernes spidser snor sig ranker, som sammen med småblomster og stjerner udfylder alle tiloversblevne flader.

Farver i unionstiden
I unionstiden - 1389-1521 - bliver kalkmaleri til en virkelig folkelig kunstform. Lægfolk der ikke kan læse, får nu via billederne kendskab til de hellige historier.

Kalkmalerier i danske kirker: Institut for historie - Københavns Universitet

Ansigter får udtryk
Farverne der anvendes i et gotisk maleri er: rød, gul, grøn samt sort og hvid malet direkte mod den lyse baggrund. Den mere frie stil omkring 1300 finder indpas, og ansigterne begynder at få udtryk. Malerne er ikke længere kunstbegavede klosterbrødre - men professionelle håndværkere og kunstnere, der bor fast i købstaden.

Sjælland fører an
Indtil 1475 fører Sjælland stadig an i kirkemaleriet. Først herefter kommer Fyn og Jylland rigtigt med efter en stilstand på hen ved 200 år.

Inventaret er simpelt tømrerarbejde
Vedrørende inventaret blev de ældre møbler udført som simpelt tømrerarbejde. Disse konstruktioner var stive i sig selv. Men for at binde de enkelte dele sammen brugte man i stor udstrækning smedede bånd, der ligesom hængsler og låse var meget kunstfærdigt udført og ikke sjældent de simple møblers eneste dekoration.

Fløj-alter-tavlen er fra gotisk tid.
Altertavler, sådan som vi kender dem, med malerier eller udskårne figurer, er først kommet til i gotisk tid. Det begyndte med billedskabet. På kirkernes sidealtre stilledes malede og forgyldte figurer af helgener ind i skabe, der kunne lukkes med fx. to fløje. På indersiden af sidefløjen anbragte man snart flere figurer, der kom til syne, når skabet åbnedes. Deraf udviklede sig fløj-alter-tavlerne.

Fløjaltertavle

Fløjaltertavle fra Hviding kirke fra o. 1520
I en stor rosenkrans, hvis store roser symboliserer trosbekendelsen, og hvis små roser symboliserer Fadervor og Ave Maria, hænger den korsfæstede, omgivet af talrige figurer. Øverst Gudfader, Maria og engle, og dernæst gammeltestamentlige og nytestamentlige skikkelser, helgener og helgeninder. Uden for rosenkransen knæler repræsentanter for gejstlighed og verdslighed. På sidefløjene findes 4 scener fra ærkeenglen Mikaels legende.





Øverst til venstre: Kampen mod dragen.
Nederst til venstre: Øvergangen over Det røde Hav.
Øverst til højre: Et klippestykke skal flyttes, hvor en kirke skal bygges.
Nederst til højre: Sejren over Antikrist.

Synlig konstruktion
Dekorationen underordnede sig den konstruktivt bestemte hovedform og som oftest lod man konstruktionen være synlig.

Snedkermæssig konstruktion
Senere hen bliver møblerne mere snedkermæssigt konstruerede, man lærte at sinke de enkelte dele sammen.

Døre som rammeværk
Døre og alle større flader udførtes som profileret rammeværk med fyldninger.

Prædikestol

Ældste prædikestol
Den ældste daterede prædikestol af træ er fra Pjedsted nordvest for Fredericia og bærer årstallet for reformationens indførelse i 1536. Den står nu på Nationalmuseet.
Prædikestolen kendes i større antal først fra anden halvdel af det 16.-århundrede.

Prædikestol fra Skibinge kirke
Her viste prædikestol fra Skibinge kirke er sengotisk fra omkring 1550. Prædikestolen står med spir på kanter og stiliserede ranke- og bladværk på de øverste fyldninger, og foldeværk på de nederste fyldninger.









Væsentligste bygningsværker

op-pil

Skt. Knuds Kirke - Århus Domkirke - Roskilde Domkirke

Væsentligste bygningsværker fra denne epoke er: Skt. Knuds Kirke (domkirke) i Odense, Århus Domkirke og Roskilde Domkirke, hvor sidstnævnte er det tidligste eksempel på gotiske tendenser i Danmark.


Sankt Knuds kirke / Odense domkirke


Sct. Knuds Kirke

Tidligere frådstens-kirke
Den nuværende domkirke er rejst, hvor der tidligere har ligget en romansk frådstens-kirke, som har stået færdigbygget omkring helgenkåringen i 1101. I det tidsrum hvor kirken har eksisteret, har den været hærget af brand i 1157 og igen i 1247, hvorefter kirkens fortsatte eksitens ophørte. Dens eksistens blev påvist ad arkæologisk vej i 1940`erne.

To tidligere trækirker påvist
I 1980 og igen i 1982-83 blev det påvist, at der yderligere har ligget to trækirker på dette sted, så man i alt har kendskab til tre tidligere opførte kirker på samme sted.

Høj-gotisk mesterværk
Kirken er blandt vore ypperste bygningsværker fra gotisk tid, og den regnes som en højgotisk bygning.



Byggeri gennem 200 år.
I slutningen af 1200-tallet startede biskop Gisico forvandlingen af den eksisterende kirke til en højgotisk katedral i teglsten. Sammenlagt varede byggeprocessen henved 200 år inden den tidligere kirke var ryddet helt af vejen og erstattet af nyt.

Et særsyn med krypt i gotikken
omkring slutningen af 1300-tallet fik også det nye kor en stor hvælvet krypt. Normalt ser man kun eksistensen af en krypt, når kirken har reference til den romanske tidsepoke, 1050 - 1250.

Tårnfortandinger
De to fag med tårnfortandinger ud for renæssancekapellet rejstes omkring 1450.

Tårn og spir kom senere
På Christian 3.´s befaling blev tårnet rejst i 1558 og fik spir 1783-85.

Renæssance-bygning
Det eksisterende Valkendorfs kapel fra 1631-34 er en renæssance-bygning af røde munkesten med sandstensornamenterede, svungne kamgavle, hvis stil virker udfordrende til den etablerede højgotiske stil som i øvrigt præger kirken.


Aarhus Domkirke


Aarhus Domkirke

Formodninger om en trækirke
Der hersker formodninger om, at der tidligere har været opført en trækirke på stedet, hvor den nuværende domkirke er rejst, hvilket fremgår af Roskilde-krøniken fra ca. 1140, hvor der antydes et muligt opførselstidspunkt omkring 916-936.

Frådstenstenskirke blev opført
Sidenhen omtales en tidlig-romansk frådstenskirke: Sankt Nikolaj kirke, hvis opførelsestid formodes at være startet omkring 1060.

Krypten blev genopdaget
Krypten - Sankt Nikolaj kryptkirke - blev genopdaget ved midten af 1950`erne og blev efter istandsættelse genindviet i 1957.

Romansk basilika
Den nuværende domkirke hvis længde udgør 93 m er påbegyndt omkring ca 1197 af biskop Peder Vognsen. Kirken - en romansk 3 skibet basilika i røde munkesten - har været så vidt fremskreden, at den kunne tages i brug af biskop og domkapitel omkring 1240.

Domkirken ombygges i høj-gotisk stil
Kirken ombygges første gang omkring midten af 1400-tallet i højgotisk stil.

Højt spir og talrige ombygninger
Tårnet, hvis nuværende højde er ca. 93 m, fik samtidig et højt spir, som efter reformationen erstattes af et nyt, der senere er ombygget flere gange. Talrige ombygninger og restaureringer ødelagde i nogen grad arkitekturen, som der blev rådet bod på under en større restaurering, der startede i 1921 for herefter at fremstå som en af middelalderens smukkeste monumenter.

Kalkmalerier og inventar
Kirken er enorm rig på kalkmalerier som er samtidig med den første ombygning omkring 1480. Undtagelsen er et kalkmaleri i en niche i nordre sideskib, der er dateret til ca 1300. Der foruden forefindes en rigdom af inventar fra omkring 1479-1588.


Roskilde Domkirke


Roskilde Domkirke

Domkirkens forgængere
Det siges, at den nuværende domkirke har haft mindst tre forgængere. Den første kirke skulle kunne henføres til Harald Blåtand engang i 980´erne, men endnu er der ikke fundet rester af denne kirke.

Énskibet stenkirke
Omkring 1030´erne skulle der ifølge overleveringer være opført en énskibet stenkirke på Domkirkepladsen, men endnu mangler den fyldestgørende arkæologiske dokumentation.

Tidligere frådstenskirke
Med sikkerhed kan det nævnes, at der omkring 1080 har været opført en frådstens-kirke som forgænger til den nuværende domkirke, hvor fundamenterne ligger skjult under den eksisterende domkirke. Det var en treskibet basilika med vestparti, som siden blev efterlignet ved Hvide-slægtens kirker i Tveje Merløse og Fjenneslev (Tveje Merløse er omtalt i Romansk).

Behov for ny kirke
Den eksisterende kirke var blevet for trang og Absalon ønskede i stedet at bygge en korskirke med treskibet langhus og treskibede, stærkt fremspringende korsarme samt en apsis, der sluttede sig direkte til den østre side af tværskibet med en anselig koromfang og et galleri ovenover.

Romansk og gotisk stil blandes
Domkirken var oprindelig tænkt opført af granitkvadre, men under dens opførelse i 1170`erne gik man helt over til det nye materiale, teglsten. Den treskibede bygning er opført hvor såvel romansk som gotisk stil mødes og blandes. Under opførelsen foretoges forskellige ændringer i den oprindelige grundplan. Foreksempel ændredes korpartiet og man frafaldt at opføre to fremspringende korsarme før kirken stod færdig omkring år 1300.

Tårne og spir blev opført
I løbet af 1300-årene opførtes tårnene. De karakteristiske og slanke spir blev opsat af Christian 4. i 1635-36 under ledelse af bygmester Witt.

Mange tilbygninger er opført
Efterfølgende er der kommet mange tilbygninger til, som skjuler domkirkens mure. Eksempelvis kan det nævnes, at i 1396 stiftedes Sankt Andreas`kapel ud for sideskibet mod nord.

Fornem våbenhus i sengotik
I 1440`erne opførtes et våbenhus på korets nordre side, der betegnes som en de fornemste repræsentanter for dansk sengotik.

Et to-etagers dobbeltkapel og våbenhuse
Helligtrekongers kapel er under Christian den 1. færdiggjort omkring 1464, hvor der tillige blev bygget et våbenhus vest for og på kirkens nordside.

Chr.4´s berømte kapel
Eksempelvis er Christian 4.´s berømte kapel opført i 1612-41. Yngst af kapellerne er Christian 9.´S eller Glücksborgernes kapel ud for det nordvestre våbenhus som blev opført i årene 1917-24 af Andreas Clemmensen. Det blev det sidste store arbejde i direkte tilslutning til domkirken.

Brande har hærget, senest i 1968
Domkirken har været hærget af flere brande fra dets opførelsestidspunkt i 1282 og så sent som i 1968, hvor store dele af taget og loftet brændte, hvor Margretespiret faldt ned.

Bisættelser af konger og dronninger
I domkirken er eksempelvis bisat 20 konger, 15 dronninger samt kejserinde Dagmar af Rusland, der i 2006 blev genbegravet i Skt. Petesborg i Rusland. Hertil kommer Frederik 9.´s og dronning Ingrid´s grave i den kongelige begravelsesplads udenfor.

Domkirken rummer store kulturskatte
Domkirken rummer et væld af rigdomme, som ikke vil blive omtalt her. Det kan iøvrigt nævnes, at Roskilde domkirke i 1995 blev optaget på FN-organisationen UNESCO´s klassifikationsliste over verdens store kulturskatte.


op-pil


Copyright

E-mail: info@arkitekt-raadgivning.dk