Dansk Kirke- og Bygningsarkitektur



Livet i Middelalderen og herefter



Danmarkskort




Romansk og Gotik (1050-1536)

Kongerækken

Middelalderens tidsepoke
Man bruger betegnelsen middelalder om perioden fra o. 1050, da Danmark var blevet et kristent kongerige, og indtil reformationen 1536, da en luthersk reformation gjorde opstand mod den pavestyrede romersk-katolske kirke.
Kirken var en væsentlig faktor på mange niveauer i samfundet, og denne Kirkens verden.


Kunsten skulle kunne bruges
Kunsten var ikke kun noget man betragtede, den skulle tillige være anvendelig - det var brugskunst. Samfundet var præget af, at kun et fåtal kunne læse, hvorved brugen af billeder og symboler fik stor betydning for at anskueliggøre sammenhænge i samfundet og den enkelte borgers plads deri. Kirken var den institution, der i vid udstrækning tog kunsten i sin tjeneste.
At signalere magt, betydning eller social status var et velkendt fænomen for kongemagten, stormænd, købmand og håndværkerstanden, hvortil kunstværker blev anvendt.


Krav og privilegier til adel
Danmark var i middelalderen et landbrugsland præget af store godsejerslægter. Godsejerne blev i løbet af middelalderen kaldt for herremænd - de gjorde krigstjeneste for kongen og til gengæld kunne de råde over deres godser uden kongen stillede krav om skattebetaling. Til frembringelse af en fyldestgørende beskrivelse for samtiden er det nødvendigt at omtale våben og krigsudstyr som nødvendige og naturlige elementer.


Byernes betydning for handelen
Middelalderen var også tiden man kan kalde byernes tid. Fra denne periode opstod næsten alle byer, som eksisterer i dagens Danmark, hvor de var centre for håndværk og for handel. Arkæologiske fund vidner om vidtstrakte handelsforbindelser og om byernes brogede sociale liv.


Renæssance og Bruskbarok (1536-1660)

Kongerækken

Renæssance og "genfødsel"
Interessen for den klassiske græske og romerske oldtid vågnede igen efter den mørke middelalder. Ordet Renæssance betyder i sin oprindelige italienske form "genfødsel" og er betegnende for denne periode. Om navnet kan man sige, at det er misvisende. Renæssancen er i høj grad et produkt af middelalderen. Man havde ikke glemt den antikke kultur i middelalderen. Renæssance bruges bredt om perioden fra reformationen i 1536 og indtil Enevældens indførelse i 1660. I arkitekturen og kunsthistorisk set spænder dette tidsrum over såvel renæssance som bruskbarok.


I kirken blev sproget dansk
Efter reformationen var kongen den øverste beskytter for den protestantiske kirke, som udnævnte landets syv biskopper. Efterhånden fremkom et behov for ændring af interiøret omkring altre, figurer og malerier fra den katolske tid. Der blev gradvis tyndet ud i de mange helgenbilleder og sidealtre. Den nye kirkeordning skabte et dansk gudstjenestesprog som erstatning for latin, inkl. prædiken og salmesang på dansk. Nadveren betød nu, at både vin og brød blev udleveret under denne. Endvidere var der kontrol af, at alle kendte deres "kristne børnelærdom".


Kongen var nu øverste myndighed
Reformationen betød også, at kongen nu konfiskerede Kirkens store jordejendomme. De to største danske renæssancekonger var Frederik 2. (1559-1588) og sønnen Christian 4. (1588-1648). Kongerne fremtonede som sande renæssancefyrster. Der skulle kastes glans over riget med kostbar levevis samtidig med at videnskaben, kunsten og kulturen skulle fremmes til gunst for udviklingen. På samme tid optrådte kongerne sig som sande beskyttere af den rette protestantiske lære både indadtil og udadtil.


De rige adelslægters storhedstid
Storhedstiden for de rige adelsslægter omfattede 1500-tallet og de førtste årtier af 1600-tallet. Adelen omgav sig med en næsten uhørt pragt hvis bestanddele omfattede herregårde med kostbart og rigt inventar foruden personlige ejendele: smykker, våben og drikkekar.


Sociale lag med store kontraster
De store købmænd i byerne udgjorde en ny overklasse for hvem penge ikke var en mangelvare. Denne faktor - rigdom - førte da også til at disse købmænd blev borgmestre i byerne og tog sig af styret. I bunden på den sociale rangstige var de syge og udstødte at finde, hvor disse ernærede sig ved tiggeri - Kontrasterne var store.


Videnskab og sære sager
Efterhånden gjorde opdagelsesrejser verden større. Fascinationen af eksotiske vidundere medførte tillige, at mange sager blev bragt til landet fra fjerne himmelstrøg, der bidrog til oprettelsen af privatsamlinger med kostbare, sjældne og sære sager. Teknik, foreksempel i form af ure og videnskabelige instrumenter, interesserede mange. Kongen havde sit eget "Kunstkammer" med sjældne og sære sager. Disse samlinger blev langt senere en væsentlig bestanddel omkring Oldnordisk Museum - det nuværende Nationalmuseum.


Kongernes vigtigste mål
De danske kongers vigtigste Politiske mål var at hævde landets position som førende magt ved Østersøen, især over for arvefjenden Sverige - hvilket ikke lykkedes. Baggrunden for Enevældens indførelse i 1660 var krige, hvor Sverige havde erobret hele Danmark undtagen København, som modstod et svensk stormangreb i februar 1659. Talrige nedgravede sølvskatte vidner om den danske befolknings forsøg på at redde blot en lille smule fra de plyndrende fjendtlige - og allierede - hære, der drog hærgende gennem landet.


op-pil


Copyright

E-mail: info@arkitekt-raadgivning.dk