Renæssance arkitektur: 1550 - 1630
Stildannelse og livssyn........
Arkitekter og arkitekturkrav
Antikke bygningssystem......
Kirkebyggeri........................
Bygninger i bindingsværk....
Bygninger i grundmur.........
Huse kalkes.........................
Kirkens interiør...................
Borgerhusets interiør..........
Renæssance-bygninger.......
Ung-renæssance: 1550-1590
Høj-renæssance: 1590-1620
Sen-rennæssance: 1620-1630
Stildannelse og livssyn
Stildannelse fra Italien
Renæssancen er bragt hertil fra Italien - Firenze, med genoplivelsen af den græsk-romerske oldtidskunst, som kom hertil via Nordtyskland og Nederlandene som mellemled.
Genfødelsen
Renæssancen - genfødelsen - betød en genoplivelse af den klassiske oldtid - oldtids kunst og kultur. Nogle unge kunstnere kastede sig omkring 1420 over studiet af de klassiske oldtidslevninger, og resultatet blev en stærk selvstændig kunst, der både som helhed og i detaljen var inspireret af den klassiske oldtid.
Høj-renæssancen med inspiration fra Nederlandene
I højrenæssancen søger man tilbage til de første strenge idealer, de antikke former rendyrkes og gengives nøjagtigt. "Det gyldne snit" i arkitekturen anvendes flittigt.
Højrenæssancen, som den kom til Danmark over Nederlandene, havde kun meget lidt til fælles med den italienske højrenæssance. De svungne volut-gavle, der for os er indbegrebet af renæssance, var således i langt højere grad i familie med middelalderens kamtakkede gavle, lisesom de etagedelte spir - og både de stejle gavle og spirene er direkte i strid med den italienske renæssances idealer.
Dekoration og ornamentik adskiller sig fra arkitekturen
For dekoration og ornamentik gælder dog ikke helt de samme forhold som for arkitekturen. I portalernes og vinduernes søjler, pilastre og trekantgavle (frontespice / fronton) og i snedkerarbejdets arkitektoniske udformning er den antikke afstamning åbenbar, medens andre motiver som kartouchen (rammeornament - fx om våbenskjolde) og kassetteværket, der især blev kendt gennem tyske ornament-stik, er udformet nord for Alperne på et mere eller mindre italiensk grundlag.
Øget livsglæde
Renæssancen kom til at betyde en åndelig udvikling, hvor personligheden, den fri forskning og øget livsglæde sættes til højbords.
Humanismens grundlag
Det geocentriske verdensbillede - jorden som universets centrum - havde i middelalderen været fremherskende. Såfremt nogen ville opponere mod dette, var de kættere, og på kirkens foranledning risikerede de at blive brændt på bålet. Arbejdet med andre teorier var heraf en svær og vanskelig sag. Hvad der stod i bibelen var ufejlbarligt.
Humanismen var skabt
Det heliocentriske verdensbillede med solen i centrum vendte efterfølgende op og ned på tidligere teorier. Mennesket - det enkelte - var nu det centrale i universet. Begrebet humanisme var nu skabt.
Kirken og reformationen
Bruddet med den katolske kirke er en realitet, og reformationen via Martin Luther i 1536 har skabt forandringer indenfor kirken.
Åndelig udvikling
Perioden kom til at betyde en åndelig udvikling, hvor personligheden, den fri forskning og øget livsglæde sættes til højbords.
Arkitekter og arkitekturkrav
Arkitekturen stillede krav - men var samtidig frigjort
Lige samarbejdspartnere
Under renæssancen blev bygmestrene og arkitekterne bygherrernes lige samarbejdspartnere, hvilket er til forskel for middelalderen.
Udlandet
En af de store udenlandske arkitekter var eksempelvis Michelangelo (1475-1564) der var italiensk billedhugger, maler, arkitekt og digter, hvis kendteste bygningsværk er Peterskirkens kuppel.
Danmark
I Danmark var arkitekt Hans Van Steenvinckel (ældre og yngre) blandt de udøvende i forbindelse med større bygværker for konge og adel.
Krav til arkitekturen
Symmetri og regelmæssighed bliver ufravigelige krav. Facaderne opdeles af vandrett bånd og krones af en stærkt udladende hoved-gesims med antikke konsoller.
Hermer og karyatider anvendes ofte som bærende elementer / pilastre.
Ung-renæssancen
Ornamentikken er til at begynde med enkel med anvendelse af spinkle antikke former som det korinthiske (se søjleordener) kapitæl, kannelerede pilastre, perlestav, æggestav og tandsnit, men også småhoveder, buttede drengebørn og guirlander er yndede motiver.
Rigere ornamentik
Efterhånden bliver ornamentikken rigere, man foretrækker fantasikapitæler. Akantus-værket dukker op igen og pilastrenes kannelering afløses af lodrette sammensatte motivbånd, hvori blandt andet indgår vaser, akantus og frugtklaser. Også grotesken - et ornament, der var sammensat af allehånde fantasifulde former, ofte stærkt forvrængede, genopstår i disse år.
Høj-renæssance og strenge idealer
Man søger tilbage til de første strenge idealer. De antikke former rendyrkes og gengives nøjagtigt. De enkelte led fremshæves stærkere. Vinduerne får hver sin indfatning bestående af søjler, gesims og gavltrekant, og den enkle og kraftige toskanske søjleorden foretrækkes.
Akitekturens frigørelse
Arkitekturen blev langt mere frigjort end hidtil kendt, samtidig med at humanismen fortrængte middelalderteologien. Renæssancens arkitektur var en kulissearkitektur, hvor konstruktionen var gemt bag denne.
Antikke bygningssystem
Søjler og indtablementer
Karakteristisk for hele renæssancens arkitektur var indførelsen af det antikke bygningssystem, indordnet efter søjler og entablementer: arkitrav + frise + karnis i dorisk, ionisk, korinthisk, toskansk og kompositorden.
Beskrivelse af søjlerne
Den 1)doriske, 2)joniske, 3)korintiske og 5)toskanske søjle blev beskrevet af den romerske arkitekt Vitruvius i en bog tilegnet kejser Augustus.
1) Dorisk søjleorden
Dorisk søjleorden. Her findes ingen basis, søjleskaftet står direkte på gulvet (stylobatet) og er udstyret med 16-20 kanelurer. Skaftet bliver tyndere opefter, men viser en tydelig midtsvulmen (entasis). Foroven findes flere riller eller ringe omkring skaftet (anuli), herover følger kapitælet, der består af den udkragende del (echinos) og den kvadratiske dækplade (abacus). Kapitælet bærer entablementet, som er det vandrette bjælkelag, der nederst består af den glatte arkitrav, derpå frisen sammensat af triglyffer og metoper samt øverst gesimsen.
2) Jonisk søjleorden
Jonisk søjleorden. Den har en basis bestående af en kvadratisk sokkelplade, hvorpå hviler to cirkulære skiver med udbugnende rund kant. Søjleskaftet har op til 24 kanelurer og har som den doriske entasis, men er slankere end denne. Kannelurerne afsluttes halvrundt under kakpitælet. Karakteristisk for dette er de to volutter, der er forbundet med hinanden hen over kapitælets krop. Entablementet består nederst af arkitraven delt horisontalt i tre bånd (fascier), derover normalt en frise med billedlig udsmykning samt øverst gesimsen.
3) Korintisk søjleorden
Korintisk søjleorden. En særform af den joniske, som hovedsalig adskiller sig fra denne ved kapitælets særlige form. Det består af 16 bjørneklo (akantus)blade anbragt i to kranse med otte i hver over hinanden. Ud af bladkransen kommer foroven otte volutpar, fire til hjørnerne og fire til midten af hver af kapitælets sideflader.
4) Komposite søjleorden
Komposite søjleorden. Dens voluter er mere fremtrædende end den korintiskes.
5) Toskansk (etrusisk) orden
Toskansk (etrusisk) orden. Er en afledning af den doriske, idet den har basis og to tykke ringe under kapitælet, ofte er den toskanske orden uden kannelering.
Kirkebyggeri
Kirkearkitekturen blev præget af dekorationsarbejder
Kirker nedrives og herregårde opføres
Hvad der er bygget af kirker her i landet efter reformationen er kun småt. Mange kirker blev nedrevet, og materialerne fra dem blev anvendt i herregårdene - omfatter i alt ca. 600 fra ombygget gotik til renæssance.
Kirken havde ingen penge på byggekontoen
Ved begyndelsen af det 16. århundrede havde Danmark snarest for mange kirker. Mange af klosterkirkerne måtte blive overflødige. Hertil kom at kirkegodsets inddragning forarmede kirken således, at selve midlerne til at bygge for savnedes.
Væsentligst en dekorationsstil
Renæssancestilen er i den danske kirkebygningshistorie væsentligst en dekorationsstil.
Helgenkapeller bliver til gravkapeller
Flere herregårdskirker flankeres med søjler og disse blev efterhånden udvidede. De nu overflødige helgenkapeller blev nu overflødige og lavet om til gravkapeller, og nye kom til.
Sognekirkerne får volutsvungne gavle
Herregårdenes sognekirker derimod blev, om end kun overfladisk og i det ydre, tilpasset renæssancestilen, som blandt andet sker ved ombygning af gavlene - volutsvungne.
Vinduernes udformning
Vinduerne er rundbuede eller firkantede med ramme og korsformet sprosse af sandsten. Undertiden er der afsluttet foroven med et trekantet gavlfelt. De fleste af disse herregårdskirker finder man på Fyn.
Tårne
Horne kirke
Foto i stor størrelse
Tårn af kampesten og tegl
Tårnet ved Horne kirke er nederst opført af kampesten med ottedelte hvælv, mens mellemstokværket er bygget af munkesten i munkeskifte. Klokkestokværket med fire svungne "vælske" renæssance-gavle, som de karakteriseredes i 1588, og derimellem det mangekantede spåntækte spir, som menes rejst i slutningen af 1500-tallet.
Både den oprindelige romanske stil, sengotikken og renæssancen præger den ydre fremtoning.
Kirken er én af vore syv bevarede rundkirker i Danmark, hvor disse alle er nævnt under: Vore rundkirker
Valløby Kirke - Fotos
Vallø kirkes eminente korgavl mod øst fra 1590 er et af vore få monumenter inden for kirkearkitekturen i høj-renæssance.
Gavlen fremstår med en rigt udsmykket sandstensornamentik med blandt andet adelsvåben, hermer, volutter og relieffer af kong David og en kriger.
Prægtigt arkitektur
Det er et af landets prægtigste eksempler på samtidens arkitektur, hvor korbygningen ifølge en indskriftstavle er opført af Birgitte Rosenkrantz til Vallø.
Af den oprindelige romanske kridtkvaderbygning er nu kun skibets langmure med et tilmuret rundvindue i hver side tilbage. Tilbygninger til kirken røber et tilhørsforhold til den nærliggende herregård Vallø.
Atypisk stil - Christian lV.
Trinitatis Kirke
Det er et af Christian den 4.s mest kendte bygninger. Han ønskede at bygge en universitetskirke for universitets professorer og studerende.
Kirkens tredeling
Bygningen skulle både være kirke og kunne have verdslige funktioner. Udover kirkerummet skulle den rumme den kongelige bogsamling og et observatorium. Denne tredeling er afspejlet i kirkens navn - Trinitatis Kirke - Treenigheden, hvor Faderen er i Himmelen, Sønnen er sandheden og Helligånden er i Kirken.
Gotisk oprindelse med udsmykning i renæssancestil
Trinitatis i København - cirka 1640 - er gotisk (nær rundetårn).Frederiksborg Slotskirke opført af Chr. IV 1606-08 har til trods for en overdådig indre udsmykning i renæssancestil spidsbuede vinduer. Det samme gælder Chr. IV´s kapel ved Roskilde Domkirke.
Bygninger i bindingsværk
Hovedsaglig bindingsværk og stråtag
Hovedparten af husene var stadigvæk udført af bindingsværk, hvor tagdækningen var strå - hvilket også var gældende for hovedstadshuset.
Byhuset - Poul Pops hus
Apoteket fra 1571
Hjørnehuset stammer fra Torvegade, Aalborg, hvor det var kendt som Povl Pops Hus. Det er en bindingsværksbygning med mønstermur-værk og fornemme udskæringer, som er karakteristiske for renæssancens bindings-værk.
Genopført i Den Gamle BY (foto til venstre)
Huset blev genopført i Den Gamle By i 1942 og er indrettet som apotek.
Anne Hvides Gård Svendborg Museum
Bygningskomplekset var oprindeligt et adeligt byhus. Huset er opført af Anne Hvide, efter at hendes mand Jesper Friis til Rødkilde døde i 1556.
Svendborg Amts Museum overtog bygningerne efter en gennemrestaurering i 1913-16. Under dette arbejde afdækkedes rester af kalkmalerier, der nu er restaureret.
Tidligere ejere
Omkring 1700 tilhørte gården gehejmeråd Niels Krag til Egeskov, og ca 1740-56 viceadmiral Jacob Rostgaard. Efterfølgende overgik bygningen til borgelige hænder.
I Tyskland findes huse tilbage fra 1260´erne. Det vides ikke hvornår det første er opført i Danmark, men uden tvivl noget før slutningen af 1400-tallet, da det er det fuldt udviklede købstadsbindingsværk, man ser på det tidspunkt. Det ældste bevarede i det middelalderdanske område er fra 1480´erne (Nederdammen 31, Ribe).
Udkragende stokværk bliver mindre
Det typiske købstadshus var en toetages bindingsværkslænge, hvor øverste stokværk var udkraget (tysk oprindelse) på kunstfærdigt udskårne knægte. Efterhånden bliver stokværkenes udkragning mindre - Større udkragning heraf ældre bygning.
Bindingsværksgårde - Borgmestergården (1597)
Store bindingsværksgårde fra o. 1600
Fra de sidste årtier af 1500-årene og første halvdel af 1600-tallet stammer de store bindingsværksgårde, der til langt op i forrige århundrede prægede de danske købstæder.
Tømmeret blev tykkere og tættere siddende
Middelalderens ret spinkle bindingsværk afløstes af tykkere og tættere siddende egestolper. Under løsholt afstivedes stolperne af skråstiverne, der blev forsvarligt indtappet i stedet for påbladet som ved den ældre sammenføjning.
Store fordele ved bindingsværk
Facaden blev leddelt vandret betonet, selv om forsidens stokværksudkragning og bagsidens højstolper blev bibeholdt.
Bindingsværk var i materialer og som byggemåde billigt, men det havde yderligere konstruktionsmæssige fordele, som storkøbmanden havde indset. Det muliggjorde opførelsen af og udvidelsen til en næsten ubegrænset lang bygning, hvor fag blot blev føjet til fag, så langt grunden rakte.
Princip-tegning af bindingsværk
Bygninger i grundmur
Ung-renæssance og kvaddermurværk
Kvaddermurværk anvendes ofte. Det er ikke sjældent med råt tilhugne ydersider (rustico).
Hesselagergaard - Hjemmeside
Foto - stor størrelse
Det startede i sen-gotisks stil
Ældste renæssancebygning (herregård) begyndt som sen-gotisk forsvarsborg ligger ca. 16 km syd for Nyborg.
Ældste renæssancebygning
Danmarks ældste renæssancebygning opført 1538-50 af kansler Johan Friis. Begyndt som sengotisk forsvarsborg med voldgrav men under opførelsen ændret til en renæssancebygning.
Hesselagergaard i samme slægts eje
Borgen, slottet eller godset, eller hvilken benævnelse man giver bygværket fungerede dels til beboelse dels som borg for Danmarks Rigskansler. Borgen var i samme slægts eje indtil 1904, hvor baron Alex Blixen-Finecke (familie til Karen Blixen) købte gården. Slottet er stadig i samme slægts eje og står uændret som et smukt symbol fra middelalderen.
Inspiration fra Venedig
Renæssancetrækkene, især de rundbuede vælske gavle, er inspireret af Venedigs kirkearkitektur, hvilket også gælder de dekorative tårnoverbygninger og kurvehanksbuede vinduer.
Tidstypiske tiltag
Tidstypisk er de udkragede rundbuefriser og vægtergangen med skydehuller. Facaderne er udført i røde munkesten hvilende på en granitsokkel.
Strandgade 55, Helsingør (1592)
Foto t.v - Kunstakademiets Arkitektskole
Foto t.h - Ca år 1990
Vandrette bånd
Gotikkens forkærlighed for det lodrette afløses nu af gavlens inddeling i flere etager med vandrette bånd eller gesimser af sandsten. Lodret forbindes de med pilastre og bærestøtter, hvis øverste led ofte er dannet som en mandsoverkrop - hermer.
Såfremt nævnte pilastre var dannet som kvindekroppe, ville der være tale om karyatider.
Til højrenæssancen hører volutsvungne gavle, bly- eller kobbertækte tårne og spir.
Tidlig planløsning
Hollufgård (1577).
En så veldisponeret planløsning bliver først et naturligt fast indslag i rokokoens tidsalder.
Forbindelsesgangen var en nyskabelse
Som et tidligt eksempel på planløsning etableres en forbindelsesgang mellem bygningens gennemgående gavlstuer. Til forskel fra tidligere tider foregik al færdsel gennem de etablerede stuer. På hver side af trappetårnet er de karakteristiske hjørnetårne placeret.
Symmetri og regelmæssighed er (næsten) ufravigelige krav.
Hist og her anes smalle tre- eller firefagshuse, hvor indretningen synes at have været ensartet. En gennemgang til gården i det yderste fag, en stue imod gaden og et sengekammer og køkken imod gården. Opvarmningen skete fra køkkenildstedet til bilæggerovnen i stuen.
Husene kunne have en lille sidebygning eller et lille udhus på gårdspladsen. Der var oftest kælder, men ellers fulgte stueetagens plan stort set bodernes, medens førstesalen havde en smukt udstyret sal og et par kamre. Adgangen hertil skete ad en udvendig svale, medens den i de finere gårde kunne foregå ad et vindeltrappetårn i hjørnet mellem for- og sidehus, ganske som på herregårdene.
Gavlhuse og kurvehanksbuede vinduesstik
Gavlhuse var typiske og kunne være grundmurede. De var med kurvehanksbuede murstik af sandstendskvadre og endnu anes rester af vandrette bånd og friser som udtryk for renæssancen så karakteristiske dekoration.
På Christianshavn, der fik selvstændig købstadsprivilegier i 1639, er der stadig adskillige ejendomme, som kan føres tilbage til den første bebyggelse.
Grundene - det blanke vand - fik liebhaverne gratis imod at opfylde og forsyne dem med en god købstadsbygning. Bydelen var anlagt på kongens bud.
Jens Bangs Stenhus
Imponerende bygning i Aalborg
Landets største og mest imponerende renæssancegård ligger Østerå 9, Ålborg. Bygningen er opført i 1624-25 af købmand Jens Bang. Bygningen er opført af tegl med portaler af sandsten rigt forsiret med billedhuggerarbejde.
Huset er næsten symmetrisk i facadeudformning og planen viser tilsvarende, at symmetrien er ved at finde indpas.
De tre gavlkviste er etableret med volutsvungne gavle.
Symmetrisk planløsning
I stueetagen lå handelsboderne, og beboelsen fandtes i anden og tredje etage.
Planen viser, at symmetrien er ved at finde indpas. På hver side af den omtrent i midten placerede forstue er grupperet festrum og daglige værelser. Til venstre ligger storstuen med et bagvedliggende kammer, til højre dagligstuen imod gaden, køkkenet bagved imod gården og spisekammer og sengekammer til siden ud mod gavlen. Der er ingen tvivl om, at allerede her ses den boligmæssige forbedring, som den symmetriske plan indebar.
Symmetriske vinduesfag
Af den lille gruppe renæssancehuse der i Chr. lV´s sidste år blev opført i København, er der ingen tilbage. Rentemester Henrik Müllers store gård (Østergade 54), der blev opført i 1640 og nedbrudt i 1915 viste, at vinduesfagenes fordeling nu var symmetrisk.
Gavl med sving og volutter
Endnu var gavlen svunget med volutter, hvis viltre sving og knæk ligeledes peger frem i tid.
Renæssancetræk forsvundet
Men dette renæssancetræk var forsvundet fra den bebyggelse som rentemester Henrik Müller lod opføre mellem 1647 og 1651 med henblik på spekulation til udlejning kendt under navnet "de syv søstre".
Huse kalkes
Kalkning med rødt ler
Det var efterhånden blevet moderne at kalke husene såvel bindingsværk som grundmurede huse fra omkring 1550. I 1551 tilkaldte kongen "den karl i Århus, som kan male med det røde ler, der tages ved Ring Kloster", hvilket dog kunne tyde på, at det endnu var ualmindeligt med udvendig bemaling.
Alle huse males
Bygningsarkæologiske undersøgelser har vist, at snart har såvel kongelige, adelige som borgerlige huse været bemalet. De har stået med fyldte fuger, rødkalkede og opstregede med hvidt i et regelmæssigt murstensmønster, der enten fulgte de naturlige fuger, eller også afveg og dannede krydsmønstre eller kvadre.
Hvidkalkede gesimser og bånd
Det må konkluderes, at danske byer i renæssancen har stået med overvejende rødkalkede huse, dekorativt og net opstregede, og med hvidkalkede gesimser og bånd.
Nordisk Forum For Bygningskalk
Kirkens interiør
Overflødigt inventar
Ændringerne viser sig stærkest på kirkeinventaret. Det rige udstyr som hørte med til den katolske gudstjeneste blev med ét overflødigt. "De gamle skarns forgiftede, slemme og unyttige tavler", således som den fynske biskop Jacob Madsen kalder dem, blev fjernet fra altrene og endte i stort antal i brokkassen.
Hovedalteret genbruges
Kun hovedalteret fik enten lov at beholde sin udsmykning eller fik snart en ny. Desuden blev der brug for nyt inventar, stolestader i skibet og prædikestol på den søndre væg i nærheden af triumfvæggen.
Prædikestol fra Reformationen
Den ældste daterede prædikestol af træ bærer årstallet 1536 - denne forefindes i dag på Nationalmuseet.
Prædikestolen er fra omkring år 1300
Omkring 1300 opstod prædikestolen i dens nuværende form. Fra dette årstal findes den ældste i Tirstrup Kirke på Djursland. I Tise og Ulfborg er lektoriestolen (lektorium = prædikestol) bevaret som prædikestol. Denne var etableret foran koret i triumfbuen - eller oven på korskranken.
Lydhimlen var et nyt tiltag i renæssancen
Holmens Kirke, prædikestol og lydhimmel
Lydhimlen over prædikestolen blev indført efter reformationen.
Prædikestolen fra 1662 henter sine motiver fra både Gamle og Nye Testamente.
Nederst står Moses, og støtter sig til lovens tavler, mens han bærer prædikestolskurven på sit hoved.
11 apostle står omkring kurven, og under deres fødder svæver et engleorkester.
Mellem apostlene er der 10 felter med bibelhistoriske relieffer, 5 med gammeltestamentlige profeter, 5 med nytestamentlige begivenheder, samt yderligere 3 langs trappen med gammeltestamentlige motiver.
Grundstammen i Holmens kirke
Orlogsværftets smedje fra 1563, bygget af Peter de Duncker, udgør grundstammen i Holmens kirke. Skippergang, korgang og kor, dvs. skib og kor, Holmens kirkes øst - vest akse, svarer til den gamle ankersmedje, og kvaderstenssoklen er den originale sokkel med tidernes omsætninger og reparationer.
Ny type altertavle
Altertavle fra 1600-tallet.
Altertavlen i Rakkeby kirke har sin oprindelse fra 1600-tallet. Den er udført af snedker Niels Ibsen.
Søjlealtertavlen er en nyskabelse fra renæssancen.
Omkring 1600 blev der skabt en ny type altertavle, søjlealtertavlen, som afløser for den tidligere fløjtavle.
Den ombyggedes ligesom prædikestolen, efter forbillede fra arkitekturen, hvor en generel beskrivelse for samtidens altertavle lyder:
Over postamentet løfter sig det høje midtstykke som af fire søjler deles i et større og to mindre figurfelter. På søjlerne hviler en svær gesims, og over den igen tilføjes et mindre topstykke ligeledes flankeret af søjler. Afslutningen foroven har ofte form af et trekantet gavlfelt som på græske templer.
Borgerhusets interiør
Paneleret renæssancestue fra Aalborg
Loftets bjælker kunne være bemalet eller udskåret - eventuelt udført som kassetteloft.
Væggene var paneleret eller bemalet eller begge dele.Undertiden var væggene beklædt med klæde eller gobelin, dels til udsmykning, dels til værn mod kulden.
Brudekiste fra 1605
De vægfaste bænke, hjørneskabe, kister og de tunge himmelsenge var alle kraftigt udskårne.
Fyldningsdør og stol fra renæssancen
I renæssancen, hvor det håndværksmæssige var bestemmende for hovedformen, brugte man døre med to lige store fyldninger. Øverste fyldning var ofte prydet med et pålagt buefelt.
renæssance-bygninger
Ung-renæssance
Hesselagergård - 1538-50
Begyndt som sengotisk forsvarsborg med voldgrav. Under opførelsen blev planerne ændret, hvor det så blev til en renæssancebygning.
En port og to broer måtte passeres, før man nåede hovedbygningen, hvis mure på tre sider rejste sig fra søens vand. Den eneste indgang til hovedbygningen var en bred dør i trappetårnets vestside. Man måtte, for at nå denne, forcere en lille vindebro, der når den var trukket op, dannede en ekstra forstærkning til døren. Nichen og vindebroens lejer kan endnu iagttages, ligesom sporene af den karnap over døren, hvorfra man kunne genere ubudne gæster - Se også afsnit: Bygninger i grundmur
Egeskov - 1554
Samtidens politiske uro i form af begivender som reformationen og grevens fejde fik mange af jordbesidderne til at bygge deres boliger som svært indtagelige borge. Det gjaldt også Frands Brockenhuus.
Slottet er opført i munkesten med karakteristiske runde hjørnetårne. Det blev bygget som dobbelthus - to langhuse forbundet af en tyk dobbeltmur og med selvstændige gavle.
Det fremstår tillige som en vandborg, der er funderet på nedrammede egetræspæle i en lille sø med en maksimal dybde på omkring 5 meter. Eneste adgang til huset var via en vindebro.
Hollufgård - 1577
Hollufgård blev opført af rigsråd og stiftslensmand Jørgen Marsviin af materialer, som kom fra Hjallese Kirke. Året forinden havde Jørgen Marsviin fået kirken af kongen samt tilladelse til at rive den ned og genbruge materialerne til at bygge hovedbygningen på Hollufgård. Det er en enlænget bygning i 2 stokværk uden kælder.
Eneste adgang til bygningen var det midterste trappetårn med en venstreløbende spindtrappe. Udover de tre tårne mod gårdsiden var der på sydsiden små hængetårne, svejfede gavle og karnapagtige udbygninger. De er senere forsvundet.
Lystrup Gods - 1579
Lystrups hovedbygning blev opført i 1579 i nederlandsk renæssancestil. Bygherren var Rigskansler Eiler Grubbe, som også var lensmand i Vordingborg.
Murstenene stammer fra nedbrydningen af det gamle Vordingborg slot. Moltke-slægten overtager godset i 1857, og gennemfører i årene 1864-69 en gennemgribende restaurering. Der er ikke offentlig adgang til Lystrup.
På herregården findes bl.a. nogle billedskærerarbejder af billedskæreren Abel Schrøder fra Næstved.
Frederiksborg Slot - 1600-20
Frederiksborg Slot og Det Nationalhistoriske Museum i Hillerød rejser sig over byens tage. Den overdådige renæssancebygning med de mange spir og tårne vidner om Danmarks status som indflydelsesrig stat i Nordeuropa.
Slottet blev bygget af Christian 4. fra 1600 til 1620, og fra 1671 til 1840 fungerede det som ceremoniel ramme for salvingen af de enevældige konger og som Ridderkapel for Elefantordenen og Dannebrogsordenen. I 1859 brændte en væsentlig del af slottet, og efter rekonstruktionen blev bygningen ramme om et af hovedstadsregionens flotteste museer.
Rosenborg Slot - 1624
Rosenborg Slot blev oprindelig opført af Christian IV som et landligt lysthus, men frem til 1624 blev det udbygget til det nederlandske renæssanceslot, som vi kender i dag.
Kongen fortsatte udvidelserne i 1616-24. Huset blev forhøjet med en etage og nordøstfacadens karnapper blev til spirprydede tårne. På sydvestsiden opførtes det nuværende Store Tårn.
Slottet rummer i dag De Danske Kongers Kronologiske Samling med interiører, portrætter og kunsthåndværk fra Christian IV´s til Frederik VII´s tid. På Rosenborg Slot kan man også opleve Christian V's gobeliner og besøge skatkammeret, hvor de stærkt bevogtede kronjuveler opbevares.
Børsen - 1623
Byggeriet af Børsen var ikke helt ukompliceret, da den skulle bygges på den nyopførte dæmning til Christianshavn. Dæmningen havde endnu ikke fået tid til at sætte sig, så der blev bygget bolværk på begge sider og rammet pæle ned i dæmningen.
Gavlene og kviste på tagets nordside blev først sat op i 1623-1624, og i august 1625 var spiret på plads. Den østlige gavl blev først færdigbygget i 1640.
Holckenhavn
Slottet kan dateres tilbage til 1579, og det hed oprindeligt Ulfeldtsholm, idet det tilhørte slægten Ulfeldt. Ellen Marsvin købte slottet i 1616, og hun omdøbte slottet til Ellensborg. Hun udvidede snart slottet med to fløje samt et kapel, der er kendt for sine fornemme billedskærerarbejder.
Ellen var mor til Kirsten Munk, der blev gift med Christian 4., men hun faldt i unåde, og derefter tilfaldt slottet datteren Leonora Christine. Efter hendes og Corfitz Ulfeldts forsøg på at vælte Frederik 3. blev Leonora Christine fængslet og hendes ejendomme, herunder Ellensborg, konfiskeret.
Bygningskulturens dag på Vestfyn 2006 - Bygnings- og landskabskultur
Bygninger og haver fra renæssancen
