Dansk Kirke- og Bygningsarkitektur



Rokoko arkitektur: 1735-1770


Stildannelse.........................................

Hofarkitekten og bygværkerne............

Kirkebyggeri, -planlægning og interiør

Bygninger i bindingsværk....................

Bygninger i grundmur.........................

Amalienborg planlægges og skabes.....

Amalienborg som kongeresidens.........

Amalienborg-interiør...........................


Louis XV-stil




Stildannelse

op-pil

Stildannelse der opstod i Frankrig i ca 1725
Man har ment, at rokokoen var en udløber af den mest outrerede italienske barok. Rokokoen kommer først og fremmest til udtryk i dekoration og kunsthåndværk. Louis XI´s hof, hvis lette elegance blev toneangivende for hele Europa, har sikkert sin væsentlige andel i udviklingen.

Ornamenter anvendes særligt i møbel- og rumkunsten
Rokokotidens karakteristiske ornamenter finder fortrinsvis anvendelse i møbel- og rumkunsten, medens de kun i ringe grad gør sig gældende i periodens stramt disponerede facader.

Arkitekturen er symmetrisk modsat ornamentikken
I modsætning til ornamentikken er arkitekturen altid streng symmetrisk med fremhævelse af midtparti og sidepartier.

Ornamentikken er asymetrisk med ostindisk påvirkning
Meget væsentligt er det, at rokoko-ornamentikken er asymetrisk. Det importerede ostindiske porcelæns lette asymetriske dekoration synes også at have haft en vis indflydelse på formsproget.

Dekorativt formsprog med fladeornamenter
Rokokotidens dekorative formsprog har nogen lighed med bruskbarokke former, der dog var langt tungere - og mens disse virkede i dybden med stærke kontraster mellem lys og skygge, arbejder man i rokokoen med deciderede fladeornamenter.

Båndornamentikken viger for elegant svungne former
Senbarokkens noget tørre båndornamentik viger for et legende væld af elegant svungne former, hvis betegnelse og oprindelse det er vanskeligt at præcisere. Muslingeskaller, løsrevne akantus-blade og småblomster synes at være væsentlige bestanddele, mens deres natur er ligegyldig.

Forvredne former uden organisk sammenhæng
Formerne vrides og svinges i S- og C-kurver - snart rundede og snart stærkt fligede mindende om bølgeskvulp eller fuglevinger, det hele som et dekorativt liniespil uden organisk sammenhæng.

Rokokko-/ barokstilen
Stilmæssigt hen imod år 1800 foregår der en sammenhængende udvikling uden en klar definition mellem barok og rokoko, selvom periodens første og sidste del er ret forskellige. Man betegner tiden som Rokoko-barok-stilen.

Alt gøres mere bekvemt
Givet er det, at alt bliver mere koket, og både klæder og møbler gøres bekvemmere.

Danmarks Konger




Hofarkitekten og bygværkerne

op-pil

Arkitekten Nicolai Eigtved, uddannelse og bygværker



Nicolai Eigtved blev uddannet i udlandet
Eigtved (1701-1754), der var ung gartnersvend drog i 1725 ud i den store verden for 10 år senere at vende hjem som fuldt udlært arkitekt fra Dresden. Eigtved bragte rokokoens formsprog med sig til landet.
I 1735 blev Eigtved udnævnt til hofbygmester, og denne nåede trods sin korte virke at formidle rokokoens væsen på mesterlig vis i forbindelse med mange bygværker.



Blandt Eigtveds bygværker kan eksempelvis nævnes:

- Marmorbroen (1741)
- Landsteder og herregårde (1742-48)
- Sofienberg ved Rungsted (1744)
- Prinsens Palæ (1743-44)
- Anlæg af Frederiksstaden og Amalienborg Slotsplads (1749-54)
- Kunstindustrimuseet (1752)
- Udvidelsen af Fredensborg Slot med fire hjørnetårne (1753)




Kirkebyggeri, -planlægning og interiør

op-pil

Rokokoens linier
Christianskirken
Planlægning omkring Marmorkirken
Dekorationer på træværk


Rokokoens linier

Nicolai Eigtved blev uddannet i udlandet
Stilmæssigt en sammenhængende udvikling Tiden fra omkring 1620-30 og indtil cirka 1800 danner stilmæssigt en sammenhængende udvikling, hvori der ikke kan sættes noget skarpt skel, til trods for at periodens første og sidste del er ret forskellige.

Christianskirken

Christianskirken

Nicolai Eigtved tegnede kirken

Ansøgning og tilladelse til kirkeopførelse
På Christianshavn boede der omkring 1700 mange udlændinge, især tyskere. 1749 ansøgte den tyske menighed kongen, Frederik V, om tilladelse til at bygge deres egen kirke. Tilladelsen blev givet, og 'Frederiks Tyske Kirke' blev opført efter tegninger af Nicolai Eigtved.

Kirken ændrede navn i 1894
I 1894 ændredes navnet til Christians Kirke for at undgå forveksling med Frederiks Kirke (Marmorkirken) ved Amalienborg.

Grundstenen blev nedlagt af Frederik V.
Frederik V. nedlagde grundstenen den 12. juni 1755. Indvielsen fandt sted den 2. december 1759. Det var Eigtveds elev og svigersøn, Georg David Anthon, der havde forestået byggeriet, idet Eigtved døde et år før byggearbejderne gik i gang.

Kirkens byggematerialer
Den rektangulære bygning er opført af flensborgsten på en granitsokkel og med tårn og hovedfacaden mod nord dækket af sandsten.

Pengeknaphed forsinkede spirets opførelse
Der var pengeknaphed på opførelsestidspunktet, hvilket resulterede i, at spiret først blev opført i 1769.

Usædvanlig indretning
Kirkerummet er meget usædvanligt indrettet og minder mest af alt om et barok-teater, med loger i tre etager langs tre af rummets vægge. Den fjerde væg optages af en opbygning, hvor alter, prædikestol og orgel indgår i en enhed.

Planlægning omkring Marmorkirken.

Projektforslag i anledning af kongehusets jubilæum
I 1749 afleverede vor førende roko-arkitekt, Nicolai Eigtved, en plan til en helt ny bydel øst for Kongens Nytorv, Frederiksstaden, som skulle anlægges i anledning af det oldenborske kongehus` 300 års jubilæum i Danmark.

Området tilhørte i forvejen Kronen
Det meste af området tilhørte i forvejen Kronen, og ideen med en plads til forherligelse af kongen, dengang Frederik 5., syntes indlysende.

Franske ideer var grundlaget
Netop i disse år skabte store arkitekter i Frankrig, som var enevældens store forbillede, adskillige pladser til Ludvig 15.`ære. De meget håndfaste bestemmelser om bygningernes karakter og udseende udgik derfor logisk nok fra Frankrig.

Området var for kapitalstærke købmænd og skibsredere
Amaliegade, der danne længdeaksen i det rektangulære anlæg, skulle fremtræde som et lukket gaderum, der skulle afgrænses af grundmurede huse med fælles vinduesflugt. Gaden, som lå bekvemt i nærheden af havnen og toldboden, skulle beboes af den tids kapitalstærke og fremsynede købmænd og skibsredere.

Kirkens placering var forudgående planlagt
I tværaksens forløb fra havnen mod Bredgade, dengang kaldet Norgesgade, lå en havegrund tilhørende kongens faster, Charlotte Amalie. På dette sted skulle der ligge en kirke som det storslåede point-de-vue for en central ottekantet plads, omkranset af palæer, det nuværende Amalienborg, med beliggenhed i aksernes skæringspunkt.

Eigtved måtte nødvendigvis udarbejde to forslag
Nicolai Eigtved leverede sit første kirkeprojekt til Paris til godkendelse af den franske hofarkitekt Ange-Jacques Gabriel, som ikke fandt projektet prægtigt nok. Eigtved udarbejdede et nyt projekt som blev godkendt, hvorefter Eigtved så døde i 1754 uden planerne hidtil var blevet til noget.


Dekorationer på træværk

Marmorering

Møgeltønder kirke:

Foto i stor størrelse

Ved overgangen til det 18. århundrede foregik der, efter svenskekrigene, en almindelig nedgang i velstand. Dette forhold har medvirket afgørende til, at rokokoen så godt som ikke har fået betydnig for vore kirkers indre. Nogle få vælvingskapper er blevet forsynet med gipsdekorationer af blomsterranker og englebørn.

Marmorering

Møgeltønder kirke:

Foto i stor størrelse

Desuden er en hel del træværk i denne tid blevet overmalet med mønstre, der efterligner marmor.







Bygninger i bindingsværk

op-pil

Konstruktionsprincip for bindingsværk
Træ-gesims - et nyt tiltag


Konstruktionsprincip for bindingsværk

Princip for bindingsværk

Skitse - stor størrelse

Bindingsværk har eksisteret siden middelalderen
Bindingsværk er en bygningstype som sideløbende med det grundmurede hus har eksisteret siden middelalderen og indtil det 20. århundrede. Fejlagtigt benævnes bindingsværk til tider som en selvstændig stilart.

Udkragende stokværk anvendes ikke mere
Omkring rokokoens` tidsepoke ophører man med at etablere udkragende Bindingsværki bygninger med flere stokværk (etager). Den enkelte facade danner nu en plan flade.





Træ-gesims - et nyt tiltag

Kerteminde skole 1741

Skolen, Strandgade i Kerteminde 1741
Den velkendte afslutning med sugfjæl - vandret montoret udhængsbrædt ved tagfod - må her vige for nye tiders strømninger til fordel for en stor trægesims .














Bygninger i grundmur

op-pil

Bygningernes form og udtryk
Overgaden oven Vandet 6
Typisk gadedør
Amaliagade 17, København
Bredgade 60, København
Lauritz de Thuras eget hus
Dominerende bygværk, Horsens


Bygningernes form og udtryk


Mindre fremtrædende enkeltheder
Den franske klassiske barok føres videre, men enkelthederne bliver mindre fremtrædende, gesimserne mindre voldsomme og aldrig forkrøppede uden om de fremspringende led, som de tværtimod opfanger.

Husene var grå
Rokokotidens huse var grå. Facaderne opfattedes mere som vægge i gaderummet end som enkeltbygninger.

Gavlkvisten var bandlyst
Den populære gavlkvist var bandlyst, og en rolig gennemgående gesims trådte i stedet.

Firkantede konsoller under vinduerne
Som noget nyt etablerer Eigtved under beletagens vinduer firkantede konsoller, der bliver fast inventar ved klassicismens bygninger.

Gesimsbånd og høj sokkel var velkendt
Gesims-båndet over stueetagen, der angav at denne opfattelse som bygningens sokkel, gik igen selv på de simpleste huse.

Liséner, midt- og sidepartier og vinduer i flade blændinger
Baroktidens facadeskema med symmetrisk fremhævelse af midtparti og sidepartier var stadig i brug, men pilasterne var ofte afløst af liséner, og vinduerne anbragtes i flade blændinger. Facadeplanet kunne herved sammenlignes med et fornemt rums panelerede vægge.


Overgaden oven Vandet 6, København med engelsk præg

Facade

facadeskitse

Billedhuggerens hus
Billedhugger Simon Carl Stanley lod opføre et hus med det palladianske vindue.

Præg af engelsk arkitektur
Efter et ophold i England på 20 år havde påvirkningen fra den engelske arkitektur sat sit præg. Det er kun få vinduer af nævnte type, der er etableret her i landet.









Typisk gadedør

gadedør

Typisk borgerligt rokokoarbejde
Døren er etableret med lette bladagtige udskæringer. De nederste fyldninger og vinduessprosserne er udformet som kartoucher.


















Amaliegade 17, København

Amaliegade 17

Tegning af Eigtved
Huset blev opført 1754-56 for stenhuggermester j.P.Pfeiffer.

Dekorationselementer uden forbindelse
Udsmykningen er ikke en dekorativ udformning af konstruktive led, derimod trofæer, rocaille-værk og palmegrene påsat mure, døre eller vunduesindramninger uden egentlig forbindelse - hvilket tilsvarende gælder de ydre arkitektoniske led.






Kongen krævede Lauritz de Thura til København efter Eigtveds´ død
Thura, der var indstillet på at skulle ende sine dage på sin hustrus ejendom, Børglum Kloster, blev efter Eigtveds død kaldt til København for at overtage hans efterladte arbejder og hofbygmesterembedet.

Rokokoen var uvant for Thura
Den lette rokoko havde ikke hidtil været Thuras byggestil. Det hus med sandstensbeklædning han opførte til sig selv bar ej heller præg af samme lethed som Eigtveds tidligere løste opgaver. Trods et prægtigt udseende var facaden ikke udstyret med søjler (se søjleordener) og pilastre, der var forbeholdt stormandens palæ.


Bredgade 60, København

Bredgade 60

Mystik om huset
Lidt mystik om Urtekræmmer Niels Titkens hjørnehus, opført 1754-55

Muligvis et projekt af Eigtveds medarbejdere
Trods påtegningen er der den mulighed, at facadetegningen er et tegnestuearbejde fra Eigtveds medarbejdere. Titken fik skøde på grunden i juni 1754, den samme måned som Eigtved selv døde, men Thura har naturligvis som efterfølgende ansvarlig godkendt den.

Ubesvarede spørgsmål
Det forekommer mærkeligt, at Thura har underordnet sig Eigtveds stil i en sådan grad og med et så magert resultat - omtrent samtidig med at han med sit eget hus demonstrerer sin egen frodige smag.

Trefags midtrisalit bryder facaden
Den elleve fag lange facades monotoni brydes kun af en trefags midt-risalit med en lav fronton, der virker underlig gnidret over det kraftige hus. Huset var ganske ude af overensstemmelse med karakteren af den noble bydel.


Lauritz de Thura´s eget hus Amaliegade 25, København - Stort FOTO


Thuras bolig

Beskrivelse af huset
Huset er dateret opført 1755-57 og havde de Eigtvedske ørelisener. Vinduesrammerne var af marmor, de tre midterste yderligere fremhævet ved segment-fordakninger med kartoucher.

Taget blev afgrænset med en balustrade med skulpturer, vaser og plads til våbenskjold. Noget tydede på, at Thura forbyggede sig, eftersom huset blev udlejet til grev Knuth til Knuthenborg.









Dominerende bygværk Søndergade 17, Horsens - Stort FOTO

Jørgensens Hotel - Søndergade 17, Horsens

Nyt pompøst udseende
Nicolaus Heinrich Rieman var bygmester, da Gerhardt Hansen, adlet de Lichtenberg, i 1744 iklædte sin store gård et nyt og mere pompøst udseende.

En barsk sag
Det er en lille afglans af den romerske barok omplantet til Horsens, hvor borgerskabet har gjort store øjne over denne bastante sag.

Beskrivelse af bygværket
Midtpartiet flankeres af to tårnagtige karnapper, afluttet af en overdimensioneret segmentfronton (segmentgavl), medens det har knebet for murermesteren, at få plads til trekantgavlene. Huset er markant med sine rustikabånd ved hjørner og omkring midtpartiet. Gavlen rejser sig naturligt over de tre fag og afsluttes med fornemme sving. Midtportalen er indrammet af enkle pilastre, der bærer en segmentfronton.




Amalienborg planlægges og skabes

op-pil

Amalien-terrænet udnyttes efter franske normer

Ny bydel for aristokratiet
I 1689 var slottet "Sofie Amalienborg" nedbrændt. På Amalienborg-terrænet og de tilstødende grunde skulle den nye bydel for aristokratiet og den københavnske finansverden opføres - under streng arkitektonisk disciplin. Inspirationen til ideal-pladsen var efter al sandsynlighed konkurrencen i Paris 1748-49 om udformningen af Place Louis 15., efter Revolutionen Place de la Concorde.

Amalienborg Slotsplads

Hovedideen var skabt og Eigved løste opgaven
Hovedideen var en ottekantet plads indrammet af fire adelige bygninger. Hofbygmester Nicolai Eigtved fik overdraget opgaven, og denne fik næsten frie hænder til udformning af det mellemste store torv og de fire palæer, der skulle danne ramme om den oktogone plads.

Projektet honorerede de franske normer
Den 5. september 1749 var overvejelserne omkring de 4 palæer i Frederiksstaden tilende. Eigtved leverede selv tegningerne til de 4 palæer, der skulle være ens i plan og opstalt og kranse en centralplads. Eigtveds`lærdom var i overensstemmelse med de franske krav og tog sit udgangspunkt i, at et palæ skal placeres som point-de-vue for en gade.

Adel-palæerne

Palæ-grundene overdrages til fire adelige bygherrer
6. maj 1750 udstedte kongen gavebreve på palæ-grundene til fire adelige bygherrer: Moltke, Levezau, Brockdorff og Løvenskiold. De skulle ubetinget indordne sig under de givne arkitektoniske retningslinjer. Til gengæld var grundene gratis samtidig med at der blev sikret toldfrihed til indførsel af udenlandske materialer. Det første palæ stod opført 1754.





Amalienborg som kongeresidens

op-pil

Enevældens slot brænder
26. februar 1794 nedbrændte hele slottet, bortset fra ridebaneanlægget med de to rokoko-pavilloner, der sammen med Marmorbroen er tegnet af Nicolai Eigtved. Bernstorffs og Schimmelmanns palæer i Bredgade bliver i dette tidsrum midlertidig residens for den enevældende kongemagt.

De kongelige flytter ind på Amalienborg
Tidligere ejere af Amalienborg-palæerne var efter mageskifte flyttet til andre ejendomme i byen. Det brockdorffske Palæ havde kronen erhvervet allerede i 1765. I løbet af foråret 1794 kom handelerne om de øvrige tre palæer i stand. Den 11. december 1794 flyttede de kongelige ind på Amalienborg

Slotspladsen

Rektangulære blokke
Hovedbygningerne er rektangulære blokke, to et halvt stokværk høje over kældre.

Facadeudsmykning og fuget sokkel
Den livlige facadeudsmykning skabes af lisener, blaending, rocailler og trofæer, medens den nederste etage danner et roligt, vandret fuget sokkelparti.



Balustrade og afvalmet tag
Foroven sluttes facaden med en balustrade med vaser og skulpturer og med adelige våbner i kartouche i midten. Som gældende for tiden er taget afvalmet (se valm).

Grå facader
Palæerne fremstår som gældende for stilen med et gråt facadeudtryk.

Amalienborg Slotsplads

Foto - stor størrelse

Siderisalitter og pilaster - Udformning af overkarme
Siderisalitterne er ganske let fremspringende og betonet af pilaster. I nederste stokværk er vinduernes overkarm med segmentbue. Øvrige vinduer er med horisontal overkarm.

Midtrisalit med buede indgange
Den fremspringende midt-risalit åbner sig forneden i en porticus med dobbelte søjler, der bærer en balkon ud for beletagens tre høje dobbeltdøre, som fører ind i riddersalen.

Buede indgange med reference til Hotel Tambonneau
Motivet med tre buede indgange i første og anden etage i hovedbygningens midtparti er skabt af Louis le Vau i Paris hundrede år tidligere ved opførelsen af Hotel Tambonneau. Et motiv denne arkitekt med variationer benyttede hele sin karriere herefter, og som blev udbredt og kendt gennem de udgivne kobberstikværker.

Længdeskillevægge er en realitet
Palæer generelt: - Husene er nu så dybe, at de kan deles af længdeskillerum, hvorved der skabes plads til en suite værelser både til gård og imod have.




Amalienborg-interiør

op-pil

Chr. 9. palæ

Trappe Chr. 9. Palæ

Pragttrappen og vestibule
Pragttrappen placeres til siden, så man fra midterindgangen træder ind i en vestibule og derfra videre langs midtaksen gennem en havesal ud i et net arrangeret haveanlæg, der i en by naturligvis er af et beskedent omfang.

Fest og livsnydelse
Rokokoen som stil demonstrerer fest og livsnydelse. Trappeanlæggene er store og lyse med lave, magelige trin, fløjdøre giver tilsvarende plads for omfangsrige silkerober, og rummenes farver er lette, lyse og gyldne.







Gobelinsal

Gobelinsalen
Møbler, herunder canapeer (mindre sofa), stole og taburetter er opstillet i orden langs væggen. Den stramme opstilling fandt man hos såvel adel som borger i de repræsentative rum, og hos de fornemste fulgte rangordningen ned til siddepladserne, nogle tilkom en armstol, andre kun en taburet.





Gobelin

Krone   Dronningens (folkets) gobeliner







Riddersal

Foto - stor størrelse

Riddersalen med stukkatur
Stukkaturen var oprindelig tænkt hvid, men hofbygmester Eigtved ændrede sine planer og forgyldte i stedet stukken. Dørstykkerne er udført af den franske hofmaler Francois Boucher. På væggen til venstre Tocquès maleri af Frederik 5.s dronning, Juliane Marie.




Stukudsmykning

Formerne vrides
Detalje af stukudsmykning på dør.











Tronstol

Tronstolen er fremstillet i Christian 9.s tid.

En kongelig regent uden tronstol - nej, det dur ikke - derfor har man nuturligvis også fået en sådan.

Regenten modtager her nytårsdag hoffets damer og herrer og medlemmer af de øverste rangklasser.

I baggrunden hænger Jacob von Doordts maleri af Christian 4. fra 1611.










rokokobord

rokokostol

Karakteristisk bord og stol i rokoko-stil











op-pil


Copyright

E-mail: info@arkitekt-raadgivning.dk